Kalliope
→
Poets
→
Thomas Thaarup
→
First lines
Thomas Thaarup
(1749–1821)
Works
Poem titles
First lines
References
Biography
Søg
All poems by Thomas Thaarup on Kalliope, ordered alphabetically by the first line of the text. The list can be used to find a poem when the title is unknown.
A
Almagt! Visdom! Godhed! Fader!
Almægtig er, o Vaar! din skjønne Stemme
Alvælde du har hørt os sværge
At hæve Sjælens Øje mod sit Maal
Atter har jeg signet dine Egne
B
Bestemt til evig Salighed
Blide Fred! du mild udbreder
Borgerdyders store Moder
Bryd frem, stig høit, jublende Raab!
C
Christians fyrstelige Mage
D
Da et almægtigt Vink fremkaldte Livet
Da Himlens rene Lyst, og Jordens Paradiis
Da Krigens Tordenstemme lød
Dalens Lilje mod det Høie
Dans og Gothers Klage lyder
Da straaler venlig, blide Vaar!
Da throner i en evig Straalepragt
Den Livets Fyrste har de dømt til Døden
Den Mand, som Himlens Bifald glæder
Den Rang, som ingen Fyrstemagt kan tage
De svunde hen vort Samfunds første Dage
Det er forbi! saa hyle kolde Vinde
Det glimter i Kimingen, varslende Gny
Det mulmer flux ad Dagens Ende
Det Sjælens Høitid er, o Gud!
Dig, Dødeliges Salighed!
Dig Fredrik! Havet Velstand yde
Dig, Fødeland! vor Kraft indviet være
Du Dydens Datter, Sjelens Fred!
Du fortrolige med Grav og Død
Du hvis skjulte Haand fremleder
Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme
Du, som adler Mandens Glæde
Du, som Jordens Held og Ære
Du, som med harmonisk Kjæde
Du, som til Livets Held fra Godheds Throne smilte
Du Straale fra Guds Herlighed
Du Støvets Præg af Himlens Gud
Du var Skaber af din egen Hæder
Dyd og Venskab, Haand i Haand
E
Ei har mit frække Raab fornærmet Skjæbnens Fader
Ei saae mit Øie Morgenrødens Glæder
Ei Tempel bygt ved Dødeliges Hænder
Ei til Sangens Søn alene
En Time for Middag, Madamen opstaaer
Er end Banen tung at træde
Erkjendtlig jeg min Hilsen Eder byder
Et Aar igjen tilbagelagt
F
Fader! du som gav mig Livet
Fader fra din Himmel ned
Flyder, Glædes Taarer! flyder
For Dig Alvældes Gud vor Andagtsstemme toner
For Fredrik Kongevældens Ære
For Glæden i Venskab at finde
Fra dig, fra dig, du Evighøje!
Fra Dødens Midnat Mulm frembryder
Fra Himlen Vaaren skjøn nedstiger
Fredrik! Folkets Lyst og Haab
Freidigt til sin Idræt træder
Fryd dig, Zion! du er Herren kjær!
Fyd dig, o Konge! thi du byder
G
Gerner! mellem dine Dage
Grav! som ethvert mit Fodfjed gaaer imøde
Gud er her! den evighøje
Gud Jehovah! vi prise dig!
Gaa did, hvor Kald og Fredrik byder
H
Han, som kan ene Glæder skjænke
Harmonie vort Samfunds Hæder
Hede, tunge Taarer snige sig
Held den Mand, hvis ædle Hjerte
Held dig, o Venskabs Magt! dit Navn velsignet være!
Held vorde den, hvis ædle Hjerte
Helige, Gud! ere dine Værke
Her hvile de, den Slægt, som fordum vakte
Herligt, Anna! har du overvundet
Herr Bacchus er en skjønne Mand
Herre Kongens Sjæl erkjænder
Her svunde de – min Ungdoms bedste Dage
Hil dig! Hil dig! Livets Morgenrøde!
Hil være dig, vor Samfunds Dag!
Himlens Billed, Enighed!
Himlens Haab og Jordens Glæde
Himles Himle straaler af din Ære
Hvad qvæger Fyrsten træt af Dagens Møie
Hver Borger, som her tager Sæde
Hver Kirke er ei Christendommens Sæde
Hvilken Mand, til Scepter baaret
Hvis Resie har naaet det stolte Lod
Hvo gik fra Eder uden Trøst tilbage
Hvo giver mig min Ungdoms Fryd tilbage
Hvo var jeg, hvis jeg kunde kold forglemme
Hæv dig, mandig Klagestemme!
I
I Dalens Skjød en Hytte laae
I fjerne Tid, i Livets Morgenrøde
I Fredens livsalige Dage
Igennem mørke Labyrinther leder
I jublende Samlyd udbryder
I stille Mulm her hvile Kunstens Fædre
J
J din Herlighed, du evighøie!
Jeg adler ei Triumphers grumme Hæder
Jeg vil Korsets Vei betræde
Jehovah uden Byrd, og uden Ende
Jesu, Dydens milde Lærer!
Jorden fik dit Liig – Dødens grumme Stemme
Julie selv denne stille Glæde
K
Kjække Mænd! vi signe Eder
Klag, o Sandhed! for din Ven
Konge dig velkommen byder
Kongen bød
L
Lad den, som tryglet Rang og Hæder
Lad modløst Folk, nedtrykt af Trældoms Kjæde
Lad Aaret komme, Aaret gaae
Langsomt brydes Vintrens tunge Lænker
Langt over Smiger, fri fra Tvang
Langt over Tid og Grav ophøiet
Lig Drøm et Hundredaar vi saae hensvinde
Lindrer, Sukke, Kummers Smerte
Lyd vor Glæde! stig vort Haab!
Lysets Fader i det Høje
M
Maria! Danas første Qvinde!
Med dit Hjerte i din Røst
Med Frydesang fra trofast Bryst
Med Lyst at lyde Sandheds Stemme
Mild som Aftenstjernen smile
Min Doris! naar mit rørte Bryst
Mit Hjertes varme Tak modtager!
N
Nat omgiver dig, og dit brustne Øie
Naturen daaner, thi fra Kuldens Vinger
Naturen stod i yndig Orden
Nu Dagens Arbeid er forbi
Nu tier Krigens Rædselskorden
Nyd Fredrik! nyd Din Idræts Glæde
Nys fyldte skjøn Sired det attende Aar
[Høst-Gildet]
Nys fyldte skjøn Sired det attende Aar
[Romance]
Naar Fromheds Taarer Urnen væde
Naar Kunst og Hjerte Strengen røre
Naar Medbør Havets sølvblaae Bølge triller
Naar vi skuffede af Haabets Smil
Naar Østens Straale mild udbreder
O
O! du, som adler Rang ved Dyder!
O du, som talte Himlens Bud
O Dødelige! som med en utøjlet Klage
O Fader for dit Danarige!
O Harmoni! din Tryllekjæde
O hvad kan min Glæde ligne
Opstemmer o Brødre! med frydefuldt Qvad
O Venskab! du vort Selskabs Skytsgudinde
P
Philosophens sande Hæder
R
Reen og ædel Kjærlighed
S
Samles her til milde Glæder
Sin Handel mig Niels Kjøbmand priser
Som en Drøm hensvinde vore Aar
Som Skyggen svinder Livet bort
[Cantate]
Som Skyggen svinder Livet bort
[Sørge-Sange ved Prinsesse Sophie Frederikkes Jordefærd]
Stemmen, Kongeslægt! dig byder
Stiger, voxer, Klagers Lyd!
Stjerne, som Algodhed tændte
Straal i din Vældes fulde Pragt
Svæv højt vor Bøn for Lysets Throne
Søg aldrig paa en Nar at lære
Saa ynderig, saa blid, som Edens Qvinde
T
Taus, som Kummer i den store Scene
Til dig, du ene sande Gud
Til Glædens Ild vi Krigens Lyn antænde
Til Glæde Vaarens Stemme byder
Tilsmilet af den første Morgenrøde
Tred frem med dyb Ærbødighed
Træd ind Maria! til en Ægtemages Glæder
Træt af skuffet Haab og varig Kummer
V
Velkommen! hvert Hjerte dig byder
Velkommen Høitidsdag i Norden
Velsignet er det glade Minde
Verdeners Fader! du gode, du vise!
Vi drømme bedre Kaar paa den indskrænkte Klode
Vil du den sande Lykke finde
Visdom seer sin Yndlings Grav
Vor Ordens-Mester! store Fader
Vort Samfund dig velkommen byder
Vær du vort Selskabs Skytsgudinde
Være signet Eders Minde
Vær kjært, vær helligt, Kjækheds Minde
Vaaren daler fra det Høje
Æ
Æonen fødes, den forgaaer
