Før Prædiken.
Til dig, du ene sande Gud
I hellig Jubel bryder ud,
De Christnes Myriader,
Du Herre! som i Lyset boer,
Er ene vældig, ene stor,
Du er vor Gud, vor Fader.
Hellig, Herre!
Alviis, herlig
God og kjærlig!
Dig til Ære
Jubler Jord, og Himles Hære.
Vord Lys! din Almagts Stemme bød;
Da Lys brød ud fra Mulmets Skjød,
Og Dagens Stjerner tændte.
Men o grundløse Kjærlighed!
Din elskte Søn fra Himlen med,
Med Sandheds Lys du sendte.
Jesu Christe,
Ydmyg, dydig,
Taalig, lydig,
Uden Brøde
Korsets Skjændselsdød du døde.
Men Gravens Mulm og Dødens Baand,
Ei fængsle kan din Guddoms Aand,
Ei fængsle kan din Lære,
Han, Fader! ved din Almagts Bud,
Gik seirende fra Graven ud
Til Herlighed og Ære.
Knæler, knæler,
Bøier Eder,
Og tilbeder,
See, han kommer
Atter som al Jordens Dommer.
See! Lys paa Jorden bredes ud,
Nu kjendes du, den sande Gud,
Og han, som du udsendte.
At hver, som følger Jesu Fjed,
Den, Fader! giver du din Fred
Og Himlens Fryd at vente.
Skjænk os! skjænk os,
Evighøje!
Kraft, at stride,
Taal, at lide,
Kronens Løn for Banens Møie.
Ak! vore Fædre vendte sig,
Du Lysets Gud! fra Lys og dig,
Til Tant og vrange Lære.
Dem Overtro til Mørket bandt,
Men du bød Lys, og Mørket svandt,
Dit Navn velsignet være!
Herre! Fader!
Lad det være
Til din Ære!
Lys i Norden
Overstraale hele Jorden.
En Mand opflammet af din Aand
Veiledet af din Forsynshaand
Brød Overtroens Kjæder;
Hans Minde staaer uglemmelig,
Men Lys og Kraft var, Gud! fra dig,
Og din hans Idræts Hæder.
Frygtfri, mandig
Stred han, Herre!
For din Lære
Til din Ære,
Thi din Haand var med ham, Herre!
Med Tak til dig, Algodheds Gud!
I glade Jubel bryder ud
De Christnes Myriader.
Bønhør vor barnlig Tillids Røst;
Vær du vor Styrke, Haab, og Trøst,
Vor Gud, vor milde Fader!
Naadig, naadig
Alviis, herlig,
God og kjærlig,
Dig til Ære
Jubler Jord, og Himles Hære.
Efter Prædiken.
Tak skee dig, naaderige Gud!
Som til dit Lys os kaldte,
Og dem, som følge Jesu Bud
Til dine Børn udvalgte.
Velsign fra Himlen ned
Din Kirke med din Fred!
Bind alle Christnes Aand
Med kjærligt Broderbaand
I Sandhed dig at tjene.
Sign du vor Konge, sign hans Æt,
Byd Landets Velstand stige!
Giv, Kraft og Sandhed, Dyd og Ret
Maa boe i Danas Rige!
Velsign fra Himlen ned
Vort Fædreland med Fred,
Men kalder Voldsmands Id
Et trofast Folk til Strid,
Staa, Herre! ved dets Side!
Oplys, og styrk, du Sandheds Gud!
Hver Lærer i dit Tempel,
At han forkynder Jesu Bud
I Lærdom og Exempel!
Opfyld vor Frelsers Ord:
Een Hyrde og een Hjord!
Send Trøst til Kummer ned,
Til Syges Lejested,
Væk Medynk mod den Arme!
Lad os, o Gud! vor Salighed!
I Dyd og Kundskab stige!
At her i Jordens Plantebed
Vi modnes til dit Rige!
O Gud! led og veiled
Paa Livets Vei vort Fjed!
Og ved vor Banes Maal
Giv Herre, Kraft og Taal,
Den sidste Kamp at stride.