Epilog
for Skuespillerinden Mad. Liebe,
for Skuespillerinden Mad. Liebe,
efter Califen i Bagdad den 29 Februar 1812
efter Califen i Bagdad den 29 Februar 1812
Hvis Resie har naaet det stolte Lod,
Sit Hjertes Attraa, Eder at behage,
Er denne Dag den skjønneste blandt Dage,
Paa hvilke hun for Eders Aasyn stod.
Erkjændtlig hun paa Eders Godhed skjønner,
Den helliger hun sit Talent, sin Flid,
Ved Eders Bifald Kunsten I belønner,
Ved Eders Rundhed gjør dens Bane blid.
Umærket Tidens Strøm med Lynflugt rinder,
Vor Ungdoms Glæde Drømmen liig forgaaer,
Da sømmer det ei mere, naar man vinder
Den muntre Vaarkrands om det sølvgraa Haar.
Men da skal Livets Vinter vorde skjøn
Ved Eders ædle Bifalds glade Minde,
Min sidste Stund skal mig erkjændtlig finde,
Det er mit Hjertes Trang og Eders Løn.