Thomas Thaarup (1749–1821)

Ceres

Prolog

fremsagt af Skuespillerinden Mad. Preisler

September 1795

Atter har jeg signet dine Egne,
        Danmark! lønnet Agermandens Sveed,
Sku de fulde Lader allevegne,
        Føl, at Bonden fyldte dem i Fred!

Brug med huuslig Sparsomhed min Gave,
        Langt fra Vindelyst og Overdaad,
At din hjelperige Haand kan have
        Ævne til at lindre Armods Graad.

Aldrig dæmpe vilde Glæders Stemme
        Deres tunge Suk, som lide Nød!
Aldrig hærdes Hjertet til at glemme
        Dem, som mangle Huus, og mangle Brød!

Liig det golde Ar er den, der drager
        Landets Fedme uden virket Vel,
Og som Tidslen paa den Lades Ager
        Vorder Høsten for hans kolde Sjæl.

Tifold velarbejdet Ager yder
        Sæden, som i Furen lagdes ned,
Saa for hver en ædel Handling nyder
        Sjælen tifold Glæde, tifold Fred.

Vaarens Blomster, Høstens Frugt dig minde!
        Skjøn er deres billedlige Røst,
Hør den Yngling, Olding, Mand og Qvinde
        Fryd er Idræts Blomster, Ro dens Høst.