Afskedssang til Aaret 1807
bestemt at opføres Nytaars Aften
bestemt at opføres Nytaars Aften
Første Deel.
Det mulmer flux ad Dagens Ende,
Alt Aftenstjernen er at kjænde;
Snart din Midnat forstaaer,
Du Rædselsaar!
Dødens tause Huler
Sønderknuste Faldne skjuler,
End deres Gab udvide sig
Mod saaredes Liig.
Nattens kolde Vindstød hviner
I Templets Ruiner, —
Suser blandt Altrets henhvirvlede Steen,
Hvisler blandt Dødningers hvidbrændte Been,
Gjennem brudte Hvælving ind
Kaster Nyet blegt og sparsømt Skin.
Ak! naar Natten svinder,
Aar! din første Dag oprinder,
Den unge Morgenrøde —
Ei glade Øine møde,
Ingen Høitidsklokkeklang,
Ingen Andagts Jubelsang.
Tause Templets Mure staae
I Dagnings Graa;
Beemods Taare flyde,
Dødens Sange lyde.
Choral.
Din Smertes Afskedstime slog,
Nu er din Kummer hævet,
Men hvert et Vaandesuk, du drog,
Er hos vor Gud opskrevet,
Den kommer, Gjengjelds strænge Dag,
Da Herren dømmer Uskylds Sag,
Gud Herren er retfærdig.
Han hører den Fortrængtes Røst,
Som sig paa ham forlader,
Vor Gud, vor Gud er Enkens Trøst,
De Faderløses Fader! —
Han byder over Død og Grav;
Gud Herren tager det, han gav,
Hans Navn lovpriset være!
Ak hvorhen vi øine,
Grave sig ved Grave høine,
Mand og Qvinde,
Skue ned
Paa Slagnes Hvilested,
Og tause staae.
Fra natlig Lampes Skin
Hæver sig den favre Pige!
Ingen, ingen Sukke stige,
Ingen Graad paa blege Kind;
Ak hun hendes Brudgom saae,
Knust for hendes Fødder laae.
Maalløs en Fader staaer,
Moderen i Qval forgaaer,
Kort hun Moderglæden smagte,
Til sit Bryst den Spæde lagte,
Lægger den fra Moderskjød
I en Søvn saa sød, saa sød;
Gud! i Blod den vaander sig;
Under Dødens Jammerskrig
Rækker hende spæde Haand,
Og opgav sin Aand.
Grumhed vilde Luer tændte,
Gud sit Aasyn fra os vendte,
Alle Dødens Stemmer løde,
Lyn paa Lyn, og Knald paa Knald
Nattens Mulm og Taushed brøde.
Blod af saarede og døde
Zidskede paa glødet Steen,
Sønderknuste Arm og Been
I dets Strømme fløde.
Den troløse Fiende
Seer Templet at brænde,
Og grusom og vild
Forstærker sin Ild.
De hvirvlende Luer,
Fryddrukken han skuer;
Han hæver Gudspottende Sang
Ved Trommernes Bulder, ved Cimblernes Klang.
Det luer op
Ad Spirets Top.
Det falder, det tænder;
Nu raser Bespottelsens Lyd,
Han hujer, og hurrer sin Fryd,
Han klapper i rovlystne Hænder.
Trindt os Tvivlens Skygger vrimle,
Labyrinth! hvori vi svimle,
Er du Viisdoms Vei?
Hører Gud ei, Fromhed raaber,
Uskylds Suk, som paa ham haaber,
Seer, hvor Blodstrøm strid henflyder,
Seer, hvor troløs Vold sig fryder,
Seer og straffer ei.
Hellig, hellig, hellig est du Herre!
Dine Veie Retfærd ere, —
Viisdom er dit Bud.
Din Time kommer,
Alvældige Dommer!
Anden Deel.
Den store Time nærmer sig,
Britannia! snart skal du bøde
For hver din Falskheds fule Brøde,
Europas Vee er over dig.
Du Havets Herskerinde,
Kan du Orkanen binde,
Som hvirvler Havet høit i Sky,
Naar vilden Bølge syder,
Naar Lynet Mulmet bryder,
Og styrter dig i Mulm paany.
Vee dig, hvor vil du lande,
Vee dig, hvor du maa strande,
Snart alle Kyster dig forbande,
Hver Havn, dig nægter Ly.
Du mærkede din Søn med Cains Tegn,
Du bød ham Brodermorder være;
Til Danas fredelige Egn,
Dit Blus og Staal han maatte bære.
Formummet som en Ven,
Sneeg han sig hen;
Som Nattens Stimand han frembrød,
Han jublede ved Fald og Nød,
Som Helvede ved Uskylds Død.
Thron stolt! haan hver det Folk,
Som Tro og Love holder,
Bryst dig i blødstivt Purpurs Folder,
Fra Bræmmen funkler Inders Rov,
At rane Svaghed er din Lov,
Dit Kongespiir en Dolk.
Din Tempels Hvælving ved din Lovsang bæver,
Bloddrukne Hænder du til Gud ophæver,
Et Hav af Uret cirkler sig
I tætte Kredse trindt din Throne,
De Undertryktes Jammerskrig
Anklage dig fra hver en Jordens Jone,
Vil du forhærde dig,
Til Hævnens Torden slaaer,
Og du forgaaer?
Smelt Frelsens Gud! den haardes Bryst,
At han sin Brøde kjænder,
Han ydmyg lyde Sandheds Røst,
Før Straffens Lyn du tænder.
Ha, naar det zidsker ned,
Støv vorder Jordens Herlighed,
En Drøm dets Sted.
O Dana! du vort Fædreland!
Din Fyrstes Sjæl for Freden brændte,
Han aldrig til en fremmed Strand
Af Guldtørst dine Sønner sendte,
Nødtvungen bød han Ledingsfærd,
Mod Voldsmand bød han blotte Sværd.
Thi lyde vi hans Faderbud,
For dig, o Fædreland! vi kæmpe,
Vi drage fro til Striden ud
For Voldsmands vilde Ran at dæmpe,
Og Mod skal styrke vore Fjed,
Vi stride for at vinde Fred.
See Kampens Dage førestaae,
Han ingen skal forgjæves kalde,
Selv Oldingen med Issen graa
Skal frydes for dit Held at falde,
Sank han end ned i fjerne Grav,
Opslugtes end af vilden Hav.
Opflammet ved din Vældes Bud,
Staaer væbnet Mand fra Huustroes Side,
En Yngling fra sin skjønne Brud,
For dig og dem og Fred at stride.
Af Længsel svulmer Drengens Barm,
At vie dig sin Kraft, sin Arm.
Nedknælet ved dit Alters Fod,
Sin Skjærv en Enke velmeent giver;
Som rige Gavers Overflod,
Af Enkers Gud den signet bliver!
Hver Dane veed, det Held, han nød,
Er af dit faderlige Skjød.
Vi sværge dig en hellig Eed,
O Dana! du vor Eed modtage!
For dig, for Fyrste, Held, og Fred,
Vil dine Sønner Sværdet tage,
Men aldrig smitte lumsk Bedrag
Med Blod dit Banner og dit Flag.
Jehovah, Jebaoth!
Useet af Dødeliges Øje,
Du vejer Skjæbnen i det Høie.
See! det, du vil, er godt.
I sønlig Ydmyghed
Vi knæle for dig, Fader! ned,
Du vil, og Krigens Torden
Henruller over Jorden.
Du vil, og der er Fred.
Os bør det lyde dine Bud,
Din Villie skee! o Gud!