Mild som Aftenstjernen smile
Sande Glæder til os med!
De forskjønne Mandens Hvile,
Og belønne Dagens Sveed,
Ham hver ædel Broder møde
Med uskrømtet Favnetag,
Og en rolig Aftenrøde
Slutte den anvendte Dag!
Sjælens blide Fred forsamle
I fortrolig Vennekreds
Vngling, Manden, og den Gamle,
Ved den svundne Dag tilfreds!
Ved dens Harmoni forsvinde
Forskjel mellem Stand og Aar,
Her graasset Olding minde
Glad sin Sommer og sin Vaar!
AEdle Venskab du vor Hæder!
Stadig du iblandt os bo!
Adle du vort Selskabs Glæder,
Og befæst vor Hjertes Ro!
Du som over Hjerter byder,
Dig til Ære synge vi;
Ædle Venskab! intet bryder
Dine Sønners Harmoni.