Epilog
fremsagt af Institutets yngste Eleve
fremsagt af Institutets yngste Eleve
Ei saae mit Øie Morgenrødens Glæder,
Jeg følte blot en kjærlig Moders Favn;
I Mulm jeg end paa Livets Bane træder,
Og kjænder Dag og Solen blot af Navn.
Men Solens Varme mig dog vederqvæger,
Jeg fryder mig i Vaarens milde Luft,
Seer jeg end ikke Rosens Purpurbæger,
Jeg dog indaander glad dens søde Duft.
Mig Nattergals og Lærkers Stemmer fryde,
Endskjøndt med Øiet jeg dem ikke seer,
Jeg hører Strengeleeg og Sange lyde,
Og deres milde Røst, som har mig kjær.
Af Landets Grøde jeg min Deel modtager,
Som Jorden, Alles Moder, bringer frem;
Og naar jeg Høstens runde Gaver smager,
Velsigner jeg den Haand, der gav mig dem.
Har end Guds Visdom nægtet mig den Lykke
At skue dem, som med en ædel Aand
Har sørget for mit Vel, jeg dog kan trykke,
Jeg dog kan kysse min Velgjørers Haand.
O Gud! du er den Blindes Ven og Fader,
Og Alles, som paa Jorden røre sig,
Mørk er min Vei; men du mig ei forlader,
Jeg er dit Barn, jeg veed, du elsker mig.
Det var Guds Faderbud, som vakte Eder,
I Ædle, som os Blinde give Brød;
Som os til Dyd og Kundskab kjærlig leder,
Som hævede vor Frygt for Fremtids Nød.
Min Gud! naar dine Engles Jubeltone
I Himlens Salighed lovpriser dig,
En barnlig Røst opstiger til din Throne;
Du hører den, o! du vil høre mig.
Velsign, velsign de Ædle, Evighøie!
I Kongeborgen, under lave Tag;
Vor Dyd belønne dem! da skal vort Øie
Af dig vel aabnes til en evig Dag.
Chor.
Bønhør, bønhør, miskundelige,
Du, som er ene viis og god,
Bønhør de Sukke, som opstige!
Sign Fredrik, sign hans Dannebod,
Hans Slægt, hver ædel Viv og Mand!
Velsign, o Fader! Danaland.
Gud har vakt i Ædles Bryst
Ynksomhed med dem, som græde,
Attraa til at give Trøst,
At forvandle Sorg til Glæde,
Du har hørt vort Klagelyd,
Har omskiftet Graad til Fryd.
Vor Gud! du naadigt til os saae,
Du Taalmod os fra Himlen sendte,
O skjøndt vi her i Mørket gaae,
Du Sandheds Lys for Sjælens Øie tændte,
Ved det, o Gud! din skjulte Haand
Paa Livets Bane trygt os leder,
Det vor udødelige Aand
Til store Klarhed hisset forbereder.
Straal, klare Lys for Sjælens Øie!
Du straaler fra Guds Throne ned;
At kjænde dig, du Evighøje!
Dig, Jesus! er Lyksalighed.
Til Dyden lad din Haand os lede!
Kun du har talt vor Banes Fjed;
Vor Vei er lagt til evig Glæde
Til evigt Lys og Salighed.