Prolog, Epilog og Chore
Ved en Forestilling
Ved en Forestilling
til
til
Fordeel for Institutet for de Blinde 1819,
Fordeel for Institutet for de Blinde 1819,
Prologg, fremsagt af Hr. Dr. Ryge
Prologg, fremsagt af Hr. Dr. Ryge
Hvo gik fra Eder uden Trøst tilbage,
O Danas Sønner! til sin Kummers Bo?
I blidne tunge Skjæbnes mørke Dage,
I give Livets trætte Vandrer Ro.
Hvor Nøden Eders Sjel til Medynk rører,
Har I den Hjelp og Trøst goddædig sendt;
Blyfærdig Armods Taarer I aftørrer,
Skjøndt Haanden er den Frelste ubekjændt.
Fra qvæget Sygdoms matte Læber stiger
Til Godheds Throne Hjertets glade Bøn,
Naar Sottens Qval for Helbreds Nærmen viger,
Og Haabet træder frem som Vaaren skjøn.
Seer! det er Eders Værk, og hver den Glæde
Som spirer frem paa Armods golde Grund;
O hører, hører: Fædre, Mødre, Spæde
Velsigne Eder med eenstemmig Mund.
Velgjørenhed paa Dyd og Klogskab grundet,
Ved Eders Pleje glade Frugter bær,
Ved den de Blinde har en Tilflugt fundet,
Ved den er dem den mørke Bane kjær.
Den Stjernehær, paa Nattens Hvælving brænder,
Forgjæves funkler for det brustne Syn,
Den Purpurglands, som Vaarens Morgen tænder,
Den hæver ei det tunge Øjenbryn.
Men dog fra Dagens Arbeid fro de ile
I Søvnens qvægsom Arm, og sove trygt
Og da, naar Morgendugens Straaler smile,
De vaagne frie for mørke Fremtids Frygt.
Ved Kundskabs Haand I dem til Sandhed leder,
At kjænde Himmellærens milde Bud,
Og midt i Mulmet Haabets Glimt dem glæder,
At de skal see et evigt Lys hos Gud.
Svag er den Tak, jeg Eder kan frembære
Fra dem, der valgte mig til deres Tolk,
O Daner, I, som brænde for den Ære
At være Frederiks trofaste Folk,
At fremme hver hans Id til Held og Hæder,
At leve blot for Fædrelandets Vel,
Thi skal I dele hine rene Glæder
Af fuldbragt Idræt med hans Kongesjæl.
Det er den Tak, den Løn, hvortil I hige,
Kun den er Eders Hjerte dyrebar,
Høit skal Europas Røst om Eder sige:
Det er det Folk, som Gud velsignet har.