Saa ynderig, saa blid, som Edens Qvinde,
Uskyldig, som den første Brud
Du kaaret blev, elskværdige Fyrstinde!
Til Fredriks Viv af Godheds Gud;
Han dannede din unge Sjel
Til Fyrsterang og huusligt Held.
Til Danas Held han bød dig Krone bære,
Du kjænder grant dens Værd og Vægt,
Du skulde Landets hulde Moder være,
Og Moder til en signet Slægt.
O fryd dig ved dit Modernavn
Paa Thronen, som i Fredriks Favn!
For dig til Himlen Folkets Ønsker stige,
Du længe glæde Fredriks Sjæl!
Vær længe Moder for hans Æt og Rige!
Bær længe hans og Folkets Held!
Du vor Maria Dannebod,
Du er saa moderlig saa god.