Prindsesse Caroline Amalie
ved Hendes Komme til Sorgenfri
ved Hendes Komme til Sorgenfri
Christians fyrstelige Mage,
Sku, og føl, og deel vor Fryd!
Du lyksaliggjør hans Dage
Ved din Ynde, ved din Dyd,
Guld og Ædelstene tynger,
Gjøre Sjæl og Øie træt,
Men den Krands, dig Hjertet slynger,
O den er saa skjøn, saa let.
Vi en Blomsterkrands dig byde,
Bind den om dit fagre Haar!
Haabets frie Blomster pryde
Elskovs ynderige Vaar;
Vaarens Ynde hastig svinder,
Derom minde Krandsen dig!
Men den Krands, dig Dyden binder,
Den er uforgjængelig.
Du dens milde Bud skal lære
Christians haabefulde Søn,
Du skal ham en Moder være,
Og hans Kjærlighed din Løn,
Venlig du til ham dig bøie!
Hæv ham mod din skjønne Favn,
Seer du Taaren i hans Øie
Nævne dig med Modernavn!
Hvor din skjønne Fod fremtræder,
Alles Hjerter møde dig;
Huusligt Held og Moderglæder
Trindt om Dig forsamle sig.
Christians hulde blide Mage!
Du er værd din ædle Fryd,
Du lyksaliggjør hans Dage
Med din Ynde, med din Dyd.