Jesu, Dydens milde Lærer! —
Du, hvis Vandel Uskyld var,
Du al Jordens Brøde bar;
See! vi dig i Støvet ærer!
Sku fra Himlen til os ned,
Fyld hvert Hjerte med din Fred!
Lad ei Verdens Tant mig blinde,
Jesu! at jeg glemte dig;
At du leed og leed for mig,
Være mig til saligt Minde,
At jeg i min Vandrings Stand
Dine Fodspor følge kan.
Hellig Andagts Lue brænde
Højt i den forløste Sjæl!
Jesus gav os Livets Held,
Kronens Haab ved Banens Ende,
O! de mødefulde Fjed
Lønnes hist med Salighed!
