Nytaars-Sang
1822.
1822.
(Digterens sidste Arbejde.)
(Digterens sidste Arbejde.)
Æonen fødes, den forgaaer,
Men du, o Jehova! bestaaer!
Naar Dagens Stjerne slukkes i det Høier
Naar Jorden smuldrer med sin Fryd og Møie,
Da taler du, som skabte Sol og den:
”Vord Sol og Jord!” da vorde de igjen,
Og vandre straalekrandste for dit Øie.
Halleluja, lovsynger Herrens Navn!
Du er hos hvert et Bliv, din Almagt bød,
I Solens Glands, i Nattens mørke Skjød.
Hvor Engles Jubelchør udbryder,
Hvor ydmyg Andagts Stemme lyder,
Hvor Røst af Livet aldrig lød.
Udtalte Sole dreie sig
Useete af de Dødeliges Øie;
Men hvad er skjult for dig, du Evighøie
Og hvad omfatter dig?
Nær er vor Gud, og huld han seer,
Naar vi det Gode fremme;
Og glemmes det af Mennesker,
Gud vil det ikke glemme.
Gaaer det end ikke frem med Held,
Saa finder Ønsket i vor Sjæl
Dog Naade for hans Øje.
Du hersker over Seraph, over Mid,
Du lagde Banen, de betræde,
Bestemte deres Varetid
I Væsners, ene dig bekjændte, Kjede;
Du giver Ørnen Mod og Magt,
At den sig højt mod Skyen svinger;
Med meer end Salomonisk Pragt
Du smykker Ormens Vinger.
Vi knæle for dit Aasyn ned,
Din Vælde, Jehova, vi fjænde;
Men – salig Trøst! – vort Hjerte veed,
At, som din Vælde, er din Godhed uden Ende.
Vor Skjæbne i det nys begyndte Aar
Lys for dit Aasyn staaer.
Giv Land og Konge Held og Fred!
Giv, at med Visdom vi din Godhed nyde!
Og naar du sender Nød og Kummer ned,
Giv, at med Taalmod vi din Villie lyde,
At vi lovprise maae dit Navn
I Fryd, i Sorg, i Dødens Favn,
Amen!