Vaarsang ved det harmoniske Concerts Slutning
1794
1794
Fra Himlen Vaaren skjøn nedstiger,
See Kuld og Taage svinde hen,
Hør, Skov og Eng og Ager siger
Held os! o det er Vaar igjen!
Viol og Lilie bøie sig,
Almægtig Vaar! de hylde dig.
Du Løvets trange Fængsel bryder,
Din Aande lokker Roser frem,
Sølvklare Kilde sagte flyder,
Den vander, den husvaler dem,
Dens Lyd, lig Harpens eensom Klang
Samtoner blødt med Lærkens Sang.
Med Skyer Himlen du bedækker,
En lunken Regn nedlader sig!
De grønne Arme Træet strækker,
Med sagte Susen signer dig.
I Regnens Perler Agren staaer,
Den signer dig, almægtig Vaar!
I løvrig Læ paa trygge Rede
Mys kjærlig Mage taalig sad,
Nu seer hun dunefulde Spæde,
Nu er hun Moder, lønnet, glad,
Nu Faderstemme hæver sig,
Almægtig Vaar! den signer dig.
Al Livets Jubelrøst udbryder
Utalte Skarer prise dig;
Alt blomstrer, elsker, Alt sig fryder,
Med Himlen Jorden parrer sig,
Med Haab du signer dette Aar,
Hil dig! Hil dig, almægtig Vaar!