Paaske-Hymne med Choral
1821
1821
Hil dig! Hil dig! Livets Morgenrøde!
Du har overvundet Mørkets Magt,
Jesus er opstanden fra de døde,
Jord og Himmel er ham underlagt.
Alle Jordens Hymner sammenstøde,
Priser, priser Naadens Pagt!
Halleluja!
Himmelskjøn, din Stemme, Jesu! lød,
Og din Faders milde Bud du lærte,
Vden Brøde leed du Korsets Død,
Med et taaligt, et forsonligt Hjerte,
Her ydmyget, haanet, dybt nedbøiet,
Hisset til din Faders Herlighed ophøjet
Har du sejret over Død og Grav.
Saa haanligen lød Jesu Fienders Stemme:
”Han som forførte Folket, er ei meer;
”Lad hans bandlyste Leer
”Hensmulre glemt i Gravens skumle Gjemme!
”En vældig Steen for Graven vorde lagt,
”Beseglet, vogtet af en Romervagt!”
Fromheds tunge Sukke løde,
Vemods hede Taarer fløde,
Jesu! ved dit blege Liig. —
Føie vare dine Dage,
Ak! du kaldes ei tilbage
Ved vor Smertes Jammerskrig.
O du var dit Kald saa værdig,
Var saa kjærlig, saa retfærdig,
O du var saa elskelig.
Nu din milde Stemme gavner;
Ak sin gode Hyrde savner
Den forladte Hjord i dig.
Den stjerneklare Nat indhyller Jorden,
Men Søvnen flyer de dødeliges Syn;
Afgrunden drøner ved Jehovas Torden;
Lyst flammer Golgatha i blaaligt Lyn;
Den tunge Gravsteen hvirvles fra sit Sted,
I maalløs Dvale segner Vagten ned,
De vaagne – flye.
See, straalende Guds Herlighed frembryde
Af mørke Tordensky!
Den straaler ned i Gravens Skjød,
Hør Engles Himmelstemme lyde:
”Han lever, Jesus er opstanden,
”Han lever, som var død.”
Hallelujah! det er fuldbragt,
O Lys! din sejerrige Magt
Har Mørket overvunden;
Vor Jesus lever, som var død,
Han Gravens Fængsel gjennembrød,
Dens Rædsel er forsvunden.
Hæv dig, hæv, dig, Jubeltone
Mod Guds Throne!
Gud har givet —
Os Opstandelsen og Livet.
Tegn paa Jordens Frelse, paa dens Brøde,
Kors paa hvilket Jesus Christus døde,
Du fra Sinai forbandet var i
Du blev Seierstegn ved ham, du bar.
Grav din kolde Mulm ei mere skrækker,
Haabets Stjerne straaler for min Aand;
Livets Aften venlig rækker
Evighedens Morgenrøde Haand.
Triumph! fra Zion Korsets Banner vaier
Forsvunden er, o Savn! din Graad.
Triumph! o Helvede, hvor er din Seier?
Triumph! o Død, hvor er din Braad?
O frydes, frydes, Jordens Myriader!
I Himlen throner en alkjærlig Fader
Paa Jorden spredes Sandheds Straaler ud;
Alt, hvad som, lever, love Gud!
Choral.
Vi, Jesu Christe! prise dig,
Du herlig, stor, og sejerrig
Har grundet Sandheds Rige;
Da Evighedens Haab frembrød,
Da du os mild og kjærlig bød
I Dyd og Kundskab stige.
Herlig, herlig, Sandheds Stjerne
Fra det Fjerne
Lys udbreder
Paa den Bane, vi betræder.
Froe skue vi i Graven ned;
Til Lys og herlig Evighed
Skal Jesu Røst os kalde.
I Herrens Haand vor Skjæbne staaer,
Imod hans Vilje intet Haar
Skal af vor Isse falde.
Jesu Christe priset være
For din Lære!
Hvo den lyder,
Himmelfred paa Jorden nyder,
O Sjæl! sku fra din Prøvestand
Mod Himlen, mod dit Fædreland,
Brænd høit af Andagts Lue!
Der fri fra Støvets trange Baand
Du skal, udødelige Aand!
Din Frelsers Aasyn skue
Evig, evig skal du leve,
Skal dig hæve
Mod Guds Throne
Prise ham med Engletone.