Ved den unge Reißensteins Død
1777
1777
Nat omgiver dig, og dit brustne Øie,
Trykker Dødens Søvn, og vor Taare her
Kan ei Himlens Lov – bør den ikke bøje,
Taarer, dem dit Minde værdigt er;
Og dog skulle de paa din Urne flyde,
Gud skal see dem, ynke Mennesket,
Engle mærke dem, føle dem, sig fryde,
Thi vor Graad er Dydens Ret,
Godhed kjændte dig, saae din Vei med Glæde,
Patriotens Ild brænde i dit Bryst,
Kort, beslutted’ den, skal han Banen træde,
Kort de Godes, kort en Faders Lyst.
Skal din Godhed, Gud! Qval for Fromme være,
Er vor Jord ej værd en dydig Sjæl?
Gud din Evighed skal vor Tvivl belære,
Der vi see, du gjorde vel.
Kan jeg nævne ham, Lærdoms Ven! din Fader,
Og ei føle det, føle dybt hans Tab?
Trøste Taarer ham? Sorg ei Taaren hader,
Billigt Offer til det tabte Haab.
Fromme offre den; Graad fra Frommes Øje,
Meer end Marmor er paa Godes Grav,
Lad den trøste ham, og – at han den Høie
Med sin Flid, en Borger gav.
Adelsyngling, see! her er dit Exempel,
Vil du være stor, bliv da viis og god,
Vei til Ærens gaaer gjennem Dydens Tempel,
Ædel Daad er mær end arvet Blod.
Brænd af Ærens Ild, Land og Konge byder,
Og dit Kald, dit Vidne i dit Bryst,
Lign den salige, og bliv saa ved Dyder,
Verdens Savn og Himlens Lyst!