Sange og Cantater i Anledning af Kroningsfesten 1815
i Julii 1815
i Julii 1815
Indgangs-Psalme.
Herre Kongens Sjæl erkjænder:
At ved dig hans Trone staaer;
Ved din Vælde han sig fryder:
Til din Priis hans Røst udbryder:
Evige! fra dine Hænder
Han sit Held alene faaer!
Gud! fra dig er Kraft og Hæder!
Diademet er fra dig!
Sign ham, sign ham, Evighøje!
Følg ham med dit Faderøie:
At han ved dit Bud sig glæder,
Og paa dig fortrøster sig.
Han med Faderhuld regjere!
Retfærd ved hans Side staae!
Aldrig Smiger ham forføre!
Sandheds Himmelrøst han høre!
Lad hans Slægt velsignet være!
Lad hans Isse vorde graa!
Lad hans Faderhjerte smage
Fromme Fyrsters Salighed!
Folkets Kjærlighed ham være
Hjertets Løn og Kronens Ære!
Og hvis han skal Sværdet drage,
Drages det for Ret og Fred!
For dit Aasyn vi os bøie
Herre! som i Lyset boer;
Hør o! Fader, hvad vi bede,
O! bønhør, at vi med Glæde
Prise dig du Evighøje
I forenet Jubel-Chor.
For Kongens Salving.
Herren troner i sin Herlighed!
Alle Himles Vældige ham hylde:
Naadig straaler han til Jorden ned,
Jorden mylrer af hans Godheds Fylde,
Evig, Stor, i Visdom og i Magt,
Med sin Salvede han svor en Pagt.
”Jeg Jehovah dine Fædres Gud!
”Satte dig til Folket at regjere.
”Naar du sønlig lyder mine Bud,
”See! da skal jeg dig en Fader være;
”Til min Salvede jeg vier dig,
”Til at vorde viis og lykkelig!
”For dit Aasyn skal min Sandhed gaae,
”Dine Fjed min Kjærlighed vejlede,
”Ved min Kraft din Trone skal bestaae,
”Ved min Godhed skal din Daad mig glæde.
”Frygt dig ei for dine Fienders Harm:
”Jeg skal værge for dig med min Arm!
”Dine Dage skal jeg give Fred:
”Landet skal til dig sin Rigdom yde!
”Folket skal i sønlig Kjærlighed
”Dine faderlige Bud adlyde. —
”Det er Pagten, som jeg sværger dig:
”Dette skee dig: naar du lyder mig!
Bryder, glade Jubler! bryder ud!
Vældig Lovsang til Jehovahs Ære!
Konge! Fader! alle Væsners Gud!
Du vor Konge skal en Fader være:
Gud! vor Trøst, vort Haab, vor Salighed!
Giv hans Scepter Held, hans Hjerte Fred
Amen.
For Dronningens Salving.
Du Danneqvinders Hæder!
O Dronning! Du fremtræder
I Diademets Pryd.
Knæl med for Herrens Trone!
Han gav Dig Liv og Krone;
Han lønner Trofasthed og Dyd.
Gud! som Dit Hjerte kjænder,
Ned fra sin Himmel sender
Til Dig sin blide Fred.
Saa værdig Kronens Hæder,
Saa værdig Moderglæder,
Saa værdig Folkets Kjærlighed.
O Fyrstelige Mage!
Du glæder Kongens Dage,
Du er hans Hjertes Trøst!
Vor Gud Din Afkom signe,
Den Dig i Dyder ligne!
Hør Kongers Konge, Folkets Røst!
Efter begge Salvinger.
Hædrer, o Kongepar, Danas Trone!
Den jordiske Krone
Fra Viisdom og Dyd har fin Glands.
Du længe, længe den bære
Til Danas Held, til dets Ære!
Sildig, o Gud! den byttet være
Med Evighedens Seierkrands.
Slutnings-Psalme.
Salig den, som sig forlader,
Herre! paa din Miskundhed!
Det er Fred og Himmelglæde
I dit Huus dig at tilbede.
Og for dig, du Livets Fader!
Tillidsfuld at knæle ned.
Magt, som Vold og Svig har vundet,
Duggens Draabe lig forgaaer;
Men den, du har valgt at bære
Diademets Vægt og Ære,
Den, hvis Trone du har grundet,
Som et Fjeld i Stormen staaer!
Dine Salvede du glæder!
Du har givet dem din Fred!
Andagts rene Lue brænder,
Folkets hele Sjæl erkjænder,
Priser, takker, og tilbeder
Din grundløse Miskundhed!
Cantate
ved
Kronings-Taffelet.
ved
Kronings-Taffelet.
Chor.
O kom, o kom til Jorden ned,
Du milde Glæders Skaberinde!
Du Himlens hulde Datter: Fred!
Byd Tvedragts Tordensky forsvinde!
O Fred!
O kom, o kom til Jorden, med!
Trøst snehvid Oldings lange Savn,
Giv ham sin fromme Søn tilbage!
Glæd frelste Mand med Fadernavn
Fra glade Børn og blide Mage,
Giv Bruden til sin Brudgoms Favn!
Du byde Flid og Frugtbarhed
Udslette Krigens grumme Minde.
O Fred!
O Moder til Lyksalighed!
Flæt Oliegreen om Fyrste-Tinde!
Fremstraal i al din Herlighed!
End høine tordensvangre Skyer sig;
End vælter Tvedragt Asken om,
Og søger Tændingsgnist til Mordbrands Blus.
See! Vinden hvirvler brændte Dødingbeen
Med knuste Stæders Støv mod Skyen.
Den hyler mellem eensomme Ruiner
Af Tempel, Fyrsteborg og Hytte.
Den gjennemsuser tidselgroede Slætter,
Hvor før den vakte frodig Ares Bølge.
Plovjernet blotter Krigens brudte Redskab
Og Slagnes Liig.
Blandt Grave lyde Savnets Sukke;
End zittrer Enkens og den Faderløses Taarer
Paa blege Kind.
Fred! dine første Fjed vil gaae blandt Grave,
Din Morgenrøde skinne paa Ruiner.
Forsvinder! forsvinder!
I rædsomme Minder.
Ei høres paa Jorden,
O Tvedragt, din Torden!
Ei kjendes dit blodige Fjed!
Lad blidere Dage,
Lad Dyderne vende tilbage!
Hil være dig, Fred!
Du dale fra Himmelen ned!
Religionen.
Min Helligdom laae styrtet i Ruiner,
Den vilde Frækheds Haan sorfulgde mig;
Da tyede jeg til Dødens Offerørk,
Gød Trøstens Basom i den Slagnes Bryst,
Som stred den sidste Strid.
I Hytten lød min Røst til de Forladte
Om Gjensyns Fryd og Taal
Og Kronens Haab ved tornet Banes Maal–
Han! som befæster, og nedstyrter Troner,
Min Fader byder Fred!
Adlyder, Fyrster! det er Gud, som byder!
O! kalder af sit Grus mit Tempel atter frem!
At Andagts Hymner mod Guds Trone lyde,
At Jordens Slægter i mit Lys sig fryde,
Og Broderenighed velsigne dem.
Lyd, Dødelige! lyd mit Bud.
Lad det din Daads Veileder være!
Da skal dit Hjertes Fred dig lære,
Jeg sendtes dig fra Sandheds Gud!
Du, som Alvisdoms Raad udsaae
Til Kongetronen at bestige,
— Styr, Jordens Gud! et arvet Rige,
At Himlens du fortjene maa!
Retfærd.
Spydstagens Ret ei gjelde meer!
Giv Fred! giv mig mit Sværd tilbage!
Giv atter Vægten i min Haand!
Langt over Svaghed, uden Harm,
Enhver sin Ret skal tildeelt være!
Vor fælles Dommer Dødelige bære
I egen Barm.
Religion! min Tvillingsøster!
Vi stode samlede ved Danas Trone
I Sekler! Kongerne adlød vor Røst,
Vi vide, Frederik! Du elsker os,
Vi sværge Dig ved ham, som os udsendte:
Vi aldrig skal forlade Dig!
Religion, Retfærd.
Vi Haand i Haand for Fredrik træde:
Ved os hans Vælde skal bestaae:
At lyde os er Kongens Glæde,
Ved os sin Kongeløn han naae!
Retfærd.
For mig skal Lastens Slave bæve;
Han skal omkomme ved mit Sværd!
Religion.
Min Kraft den Frommes Sjæl skal hæve;
Han elske Dyden for dens Værd,
Retfærd.
Min Dom ubøjelig skal være:
Min Arm et vældigt Værn for Ret!
Religion.
Og ved min himmelsendte Lære,
At lyde dig skal vorde let.
Begge.
Vee Folk! vee Fyrste! som os hader! —
See Troner styrtes ved vort Savn,
Men Held: for Folket og dets Fader, —
Der aabner os en villig Favn!
Sandhed.
Gud satte Dig, o Sjette Frederik!
Paa dine Fædres Trone.
Han gav Dig mange Fyrsters Savn,
Maria, Danas Dagmar ved Din Side,
Ved Dyders Ynde værd sin Krone;
En Æt, i Qvindedyder hende lig;
Et kjækt og trofast Folk, som elsker Dig.
Han luttrede Din Sjæl, som Guld!
Igjennem Modgangs Ørk gaaer Vei til Visdom.
Thi veed Du, Konge! Glandsen om Din Krone
Er ei af Ædelsteen, men Kongedaad:
At moden Viisdom styrer Kongens Raad;
Og oplyst Kjækhed værner om hans Trone.
At Lasten straffes bør ved Retfærds Magt, —
Og Smiger med Foragt:
At trofast Dannedaad har Ret til Ære!
At Sandheds Røst bør Kongens Øre være
Som Harpens Melodie, —
At Himlens uforanderlige Lære
Ei gjør vankundig Træl; men oplyst Fri!
Thi er Dit Faderbud: o Konge! Danas Held!
Dets Tak, dets Fryd Løn for Din Sjæl,
Og trefold hellig denne Dags dets Minde.
Thi ufordunklet af en Krones Glands
See Ægtekjærligheds uvisnelige Krands
Om Diademerne sig vinde,
Skjøn, som den var i Elskovs Rosenvaar.
Skjøn i et Fjerding-Sekels Aar!
Skjøn skal vor Efterslægt den finde
O Kongepar! om Dine sølvgraae Haar!
Straal frem i Din Herligheds Glands,
O Fred! omstraal Du Dana-Kongens Trone!
Flæt Oliegreen, med Eeg- og Myrthe-Krands
Om Fredriks, om Marias Krone.
Lad Flid oplives!
Lad Velstand trives!
Lad Dyd og Visdom styre dem!
At Dana vorder deres Hjem.
Hør Folkets Jubelrøst sig hæve,
I fulde Harmonie den bryder ud:
Frederik, Maria leve!
Velsign dem, Fredens Gud!