Den Rang, som ingen Fyrstemagt kan tage,
Som ingen Fyrsterundhed give kan,
Der hædrer lyse, som de mørke Dage,
Den stolte Rang af en retskaffen Mand,
Den giver Thronen Glands, den letter Lænker,
Bestraaler Høiheds Borg, og Ringheds Bo,
Den skjænker det, hvad ingen Høihed skjænker,
Sin Ven i Livet Fryd, i Døden Ro.
Den vandt du, Ven! ved i din Kreds at gavne
Den gjør dit Arbeid let, din Hvile sød,
Mens Daarskab jager efter golde Navne,
Og Træghed keder sig i Lykkens Skjød,
Føl den i Dag med Hjertets fulde Varme,
Som gjør din Fødselsdag saa kjær som skjøn,
Føl den i Hustrues, Vens, og Afkoms Arme,
Og seent i Døden, som din Idræts Løn!