Thomas Thaarup (1749–1821)

Lyd vor Glæde! stig vort Haab!

Stig med Aarets første Dage,

Eder Folkets Fryderaab,

Eder Sangens Røst modtage!

Glæde til hvert Kjøn, hver Stand!

Fred til Dannerkongens Rige,

Dyd og Frihed til hver Mand,

Dyd og Ømhed til hver Pige,

Hædret Sjælens Adel være,

Borgerkjærlighed vor Ære,

Saa velsignes Folk og Land!

Hæld paa Bølge, Hæld paa Land,

Hæld vor Konges Fadervælde,

Hæld hver trofast Kongens Mand; —

Avinds Gift ham aldrig fælde!

Hæld for hver, som fremmer Gavn;

Hæld til Agermandens Møje;

Rundhed hæve Armes Savn,

Medynk Riges Hjerter bøje!

Alle Godes Agt paaskjønne,

Konges Hæderstegn belønne

Ædel Daad for arvet Navn!

Fredrik, Kongens elskte Søn!

Du engang skal Kronen bære!

Som Din Ungdoms Vaar var skjøn,

Saa skal og Din Manddom være,

Viisdom styre Dine Fjed,

Og hvad Purpur ei kan give,

Hele Folkets Kjærlighed —

Skal Din Løn, som Konge, blive;

Alles Jubelraab sig hæve:

Fredrik og Maria leve

Alles Haab og Kjærlighed.

Trofast Venskab, milde Glæder,

Sjælens Adel dyrkes her!

Vid og Klogskab vær vor Hæder,

Manden agtes for sit Værd!