Søg aldrig paa en Nar at lære,
Han svoer en Eed i Tugt og Ære,
Den holder han, og bliver dum,
Langt over Vid og Spot ophøjet,
Er Daaren med sig selv fornøjet,
Det er hans Privilegium.
Det er omsomst en Mohr at blege,
Omsonst en Daare at bevæge,
Hiin bliver sort, og denne dum,
Os ei med Daaren at afgive,
Men ham en Daare lade blive,
Det er vort Privilegium.