Kalliope
→
Digtere
→
Anonym, 1800-tallet
→
Førstelinjer
Anonym, 1800-tallet
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Søg
Alle digte af Anonym, 1800-tallet på Kalliope ordnet alfabetisk efter tekstens første linje. Listen kan bruges til at finde et digt, når titlen er ukendt.
A
Agnete hun ganger paa Höienlofts Bro
Andre Goder timedes Andre
B
Blid var Aftnen svunden
Bygger raskt, I bolde Svende
D
Da mihi nunc Consilium
Da nylig jeg flakked’ paa Søen
Da skiønne Venus først opsteeg af Havets Skum
Den fromme Ines knæler i sin Celle
Den Mand er høit at love
Den Ungersvend bad sin “flicka”
Der leeger Guldtaffuel wdi Höyelofft
Der var engang en Dronning, som havde en eneste Datter
Der var en Konning ved Øster-Strand
De store Cirkler som Pesten jeg hader
Det runger i Syd, det runger i Nord
Du lille søde Dyr! kom hid til mig!
E
Eheu!
En Faarekylling sad blandt Blomstergræs i Skiul
Engang en Krage sine Fier
En Skaal vi vil
En ung Abinde plukkede en Nød
Et Huus er Dig tömret
Evan blev dyrket paa mangen Slags Maade
F
Fordi han havde Viisdom kiær
Fri for Dadel, det er den ringeste Grad og den Største
G
Giennem Luften jeg mon drage
Glad som en Hyrde, naar han omringes af Hjordenes Dandse
Glæde! du som mild udbreder
H
Havet ingen Storm bevægd’
Her om Bordet i en Kreds
Herr Peder han reiste fra Gaarde
H. S. E
Husker Du en Vinterqvæld ifjor
Hvad er det dog livsaligt, naar man skuer
Hvad giør du liden Turteldue der?
Hvad plage de Folk paa Guds yndige Jord
Hvad spørger jeg om Gods og Guld
Hvem vil i min Kasse kige?
Hvis Du ei Alle at tækkes formaaer ved din Daad og dit Kunstværk
Hvo lystig er, som jeg, kun han
Hvorfor med Griller Sindet plage
Hvor længes jeg efter min Frue at see
Hvo vilde sig med griller plage
I
I fremmede Skraalere, dæmper kun jer Stemme!
Ingen Time ubrugt svinde hen
J
Ja, et elendigt Skrog, det veed jeg, er Mennesket; dette
Ja Folk maae sige alt hvad de vil
Jeg elsked’ meest det kjere Land
Jeg et Par muntre Vers lod nylig trykke
Jeg kjender dig mellem Tusind
Jeg ser dig endnu stedse, sortblodige Sjal!
Jeg synger og jeg dandser
Jeg tog Öxen paa min Bag
Jeg vil for eder en Vise kvæde
Juno
K
Konningen sidder mørk udi Sind
L
Lad den skrantende Magister
Lord Nelson hos Prinds Fredrik sad
M
Med Lyst vi pleie, og med Haab
Midnats Mørke trindt omkring mig hyller
Midt i poetisk Suus og Duus
Minerva
Maalet, hvortil det bestemtes, bør hvert et Menneske kjende
N
Nys Krigens fortærende Torden
O
O gid snarlig Morgenrøden
O har du hørt det Nyt! Tartar, den troe Tartar
O hvor let og rank og stolt hun svæver
P
Paa Stiklestad Kong Olaf stod
Q
Quantum nobis immitis Atropos eripuit virum!
S
Samled’ her i en fortrolig Klynge
See! Naturen sig forynger
Som Vennehuld blandt alle Livets Goder
Sov sødt, drøm saligt, mit Hjertes Lyst!
Stræb til det Hele og kan Du selv ei blive et Heelt, da
Sønderriver Homeros’ Krands kun og Fædrene tæller
Sörgende jeg synger
V
Vandrer!
Ved
Verdens Skaber mild og blid
Vi er unge: medens Solen skinner
Vixit