De store Cirkler som Pesten jeg hader, —
fra dem flygter Glædens og Rankernes Fader;
med Stjerner og Nøgler der gjøres Parade,
og Ceremonien gjør Glæden til Iis.
Man sidder paa Stads for de rygende Fade
og glemmer at drikke paa Fædrenes Viis.
Man leer uden Vid — Man skjæmter — og gab.
Man sidder sig træt,
Man kjeder sig mæt,
til selv Appetiten Man taber!
Jeg holder meest af en broderlig Kjæde;
kun der trives ægte, venskabelig Glæde!
Nær Pigen, og Vennen, og Flasken jeg sidder:
hver Time for mig er da knap et Minut.
Ved Vid og ved Spøg hele Natten henglider.
Man klinker for hver en fortryllende Glut.
vi Daarskabens Gud til Gildet indbyde;
han til vort Dessert
har bragt sin Couvert,
og Venus og Bacchus os fryde.