Glæde! du som mild udbreder
Roe og Lyst,
hør mit Hjerte, hvad det beder,
hør Retfærdighedens Røst!
Flye, o Glæde! flye den stygge
falske Ven!
Lad ham gribe din Skygge
skuffet skamfuld staae igjen!
Flye, o Glæde! flye den Grumme,
som en Haand
ei udrækker til den Fromme,
for at løse Kummers Baand!
Flye dens Bryst, som andre saarer,
volder Harm,
leer ad de udpres’de Taarer,
Glæde, flye den Ondes Barm!
men hvo Kummers Saar at lindre
iler froe,
af hans Øie reen du tindre,
Glæde! du hans Sjel beboe!
Hvo det letter Landets Sorger,
gavner det,
Glæde! favn den gode Borger,
og gjør du ham Alting let!