Hvo lystig er, som jeg, kun han
kan føle denne Sang;
thi mangen stolt og mægtig Mand
kan ikke det engang.
Men er han glad og med mig leer,
saa er han dog kun hvad jeg er.
Selv Moguls Guld og Sultans Pragt
hans Held (Hvo var den Nar,
der saae al Verden i sin Magt,
og dog tilfreds ei var?)
Alt det jeg ønsker ei; men glad
og med Foragt jeg leer derad.
Vær glad! mit første Valgsprog var.
Hvad Hjelper Kroners Værd?
Jeg er tilfreds med hvad jeg har;
Hvo klog er vil ei meer;
thi, hvad man ønsker, faaer man det,
saa er man derfor dog ei mæt.
Og Guld og Magt, og Kroners Værd,
hvad er vel disse Ting?
Naar Tiden selv et Vidne er,
at Lykkens falske Sving
forandre ofte Mogul selv
til en elendig ussel Træl.
At være en retskaffen Mand,
er meer end Kroners Pragt;
og har jeg da kun Brød og Vand,
men Glæden i min Magt,
saa har jeg meer end Mogul har,
og bytter ikke med den Nar.
Hvo lystig er, som jeg, kun han
kan føle denne Sang;
thi mangen stolt og mægtig Mand
kan ikke det engang.
Men han er glad, og med mig leer,
saa er han dog kun hvad jeg er.