Lord Nelson hos Prinds Fredrik sad
Og tingede om Freden,
Og priste høit den Kæmperad
Han nys forlod paa Rheden;
Men fremfor Alle gjaldt hans Ros
Den unge Lieutenant Willemoes,
Thi Willemoes stod som en Helt
I Slaget paa Rheden.
Med sex Kanoner Lag paa Lag
Han Nelsons Snekke sendte,
For Kugleregn og Ildens Brag
Han ikke Ryggen vendte,
Han laa saa godt og syntes ei,
At det var værdt at gaae sin Vei
Nei, Willemoes stod som en Mand
I Slaget paa Rheden.
Og Nelson glemte ei, hvor mut
De sex Kanoner snakked,
Han favnede den tappre Gut,
Som knap for Æren takked.
„Ja, var jeg Konge“ raabte han,
„Da blev han Admiral paastand, —
„Thi Willemoes stod som en Mand
„I Slaget paa Rheden.“
„Det gaaer ei an,“ lød Fredriks Ord,
„Hvis saadan jeg betaler
„Hver vakker Gut, bli’r der ombord
„For mange Admiraler!
„Vi fik slet ingen Lieutenant da;
„Og hvor fik vi Capitainer fra?
„Hver Dansk var jo en Willemoes
„I Slaget paa Rheden.“