Slaget paa Colberger Hede(Skrevet 1810.)Konningen sidder mørk udi SindOg tankefuld monne han grunde.Da kommer en Høvding ad Dørren ind,Han bringer ham Bud saa onde.Fienden farer omkring i alt Land,Saa grisk han monne der hærge,Krempe og Glückstad dog end holde Stand,De mandig derinde sig værge.Træder en Anden ad Dørren ind,Saa brat han monne sig skynde:Herren husvale Eders Sind,Og give Eder Seier at vinde.Herre! Her kommer en anden Færd,Fra Holland en Flode mon drage.Da griber Drotten sit gamle Sværd,Og raaber ud Ord saa fage:Mener de Drotten er gammel og graae,Og kan sig ikke meer røre?Strax skalst Du ned til Holmen gaae,Mit Bud lad alle Mand høre!Byd dem at giøre færdig paa StandSexten Skibe med Tilbehøre!Selv vil jeg føre i Søen dem an;Lad alle Mand hurtig sig røre!Giorde de saa de Skibe i Stand,Og alle Mand flux sig rørte.Konningen tog sit Sværd i HandOg selv han Skibene førte.Styre de saa til Gothenborgs Strand,De lægge sig der i Kringe.Kuglerne fare vel mange i LandOg lystelig monne de springe.Kommer der snart til Kongen et Bud,At melde ham Ord saa vrede.Raaber han strax til alle Mand ud:I giøre Eder alle tilrede.Tredive Skibe hidkomme i Rei,I Østresøen at stride:Spare de skulle den halve Vei,I Nordhav faae andet at vide.Spared’ de dem saa den halve Fart,I Nordhav med dennem de stride;Visselig skulle de atter saa snartTil Danmark ei lyste at ride.Kampen vel hen udi Timer staaer,Ja udi Dagene trende.Dansken han var dem alt for haard,Thi monne de Skibene vende.Styre de atter til deres Land,Paa deres Skade at bøde.Dansken de lyste, jeg siger for sand,Ei denne Gang meer at møde.Konningen atter i samme StundMed alle tilbage mon ile,Kommer han snart giennem ØresundOg giver sig ingen Hvile.En mægtig Flode farer om Kyst,For Stæder og Lande at vinde,Stande vil der en drabelig DystNaar Konningen monne den finde.I Østresøen der er et Vand,Man kalder det Colberger Hede,Aldrig did kommer den danske Mand,At Barmen jo svulmer af Glæde.Aldrig did kommer den danske Mand,At Barmen jo svulmer saa saare,At jo dybt ned i det salte VandNedrinder en Glædestaare.Aldrig did stunder hen hans Sind,At det ham jo brænder i Barmen,At Blodet jo stiger i hans KindOg Senerne strammes i Armen.Skibe fyrretyve og sex der laae,De laae der saa stoute og stolte;Med fyrretyve did Kongen mon gaae,Da dandsed’ de hede Bolte.I mange Timer de kæmpe haardt,Men Kampen end lige veier.Solen bedækkes af Skyen sort,Og Gubben faaer end ingen Seier.Vender han da til Gud sin Hu,Saa interlig monne han bede:Hellige Trefoldighed! ville dog DuMit Folk af Faren udrede.Hielpe Du dog mit uskyldige Folk,Du lade det Seieren nyde!Tag Du derfor mit Liv og Blod,Jeg vil det gierne udgyde.Da farer en Kugle mod høien Mast,De Splinter de springe saa høie,Da rammer en Splint flux Gubben saa fast,Og knuser hans ene Øie.Konningen styrter paa Dækket henOg alle Mand staa’r forfærdet;Da reiser han strax sig op igienOg griber atter til Sværdet.Kæmper kun diærvelig fort, mine Mænd!End Herren mit Liv monne spare.Da ile de atter til Kampen hen,Og agte slet ingen Fare.Kongen viger ikke fra Sted,For Øiet han holder et Klæde;Og alle Mand optændes dervedOg brænde af Harm og af Vrede.De haardelig kæmpe med dobbelt godt Mod,Slet ingen mon ville sig spare,Da Konningen selv har udøst sit BlodMed dennem i denne Fare.Da maae de fiendtlige Skibe flye,Saa brat de af Legen sig skynde;Da svinder i Vest den sorte Skye,Og Aft’nen end klar monne skinne.Vel lider Gubben af mangt et Saar,Og slukt er hans ene Øie,Dog stille Fryd i hans Hierte staaer,Han takker Gud i det Høie.I Østresøen der er et Vand,Man kalder det Colberger Hede,Aldrig did kommer den danske Mand,At Barmen jo svulmer af Glæde.Aldrig did kommer den danske Mand,At Barmen jo svulmer saa saare,At jo dybt ned i det salte VandNedrinder en Glædestaare.Aldrig did stunder hen hans Sind,At det ham jo brænder i Barmen,At Blodet jo stiger i hans Kind,Og Senerne strammes i Armen.