Korer for Fredriksværkerneden 17 Decbr. 1801.Koer af Jordbrugere.Med Lyst vi pleie, og med Haab Saaes Kornet ned,Naar Ageren omgierdes trygt Af Landefred.Men Plovmand sukker, og med Sorg Seer Sæden groe,Naar Fiendehær sig nærmer til Hans stille Boe.Fred nærer og Ufred fortærer!Koer af Bevæbnede.Til Vaaben! til Vaaben! du stræbende Mand,Naar Fiendehob drager til fredsomme Strand.Giv Slip paa din Plov og grib Spydstagen nu;Den Fiende han kommer saa gram i sin Hu.Han raner din Hest, og han slagter dit Faar,Og skiænder din Hustru, og brænder din Gaard!Koer af Konstbrugere.Glad Nøisomhed istemmer Sang Ved Hamrens Slag,Og Glædskabs Toner lyde høit Blandt Ovnens Brag.Thi ærlig Vinding lønner skiønt Arbeidsomhed:Kun at om Ovn og Esse boer Den blide Fred.Fred nærer og Ufred fortærer!Koer af Bevæbnede.Til Vaaben! til Vaaben! naar det nu er saa,At mindelig Freden vi ei kunne naae.Saa hvile en Stund da vindskibelig Flid,Og Nødværges Vaabenbrag være vor Id.Som Hammer paa Ambolt, saa falde vort SværdPaa hver den, der kommer, som Fiende, os nær.De to Koer.Mens Vold bortdrives fra vor Kyst Ikkun ved Vold,Til Vaaben da, til Vaaben hver, Og ei for Sold.Mod gridsken Voldsmand sætte vi Det danske Mod,Og freidig kiøbe Fredens Held Med Saar og Blod.Fred nærer og Ufred fortærer!Koer af Bevæbnede.Til Vaaben! til Vaaben! hver Mand, som har Arm,Og Fædremænds Ild i den trofaste Barm:Det Budskab saa fage af Landet lød om,En braskende Fiende mod Dannemark kom.Til Vaaben, til Vaaben vi grebe saa rask,Og hysedes ikke ved Fiendernes Brask!Koer af Tilsynsmænd.Ja Fredens Tid, den gyldne Tid Er himmelskiøn.Den elskes af vor Christian Og af hans Søn.Og Fader Karl, den Krigens Mand Dog Fred attraaer;Thi Fredens Idræt her ved ham Saa rask fremgaaer.Fred nærer og Ufred fortærer!Alle Koer.Gud signe! Gud signe de elskede Tre,Og lade Dem Landene blomstrende see;Da vorder opfyldt Deres Hiertes Begier;Thi den kun af Landets Lyksalighed er.Men kommer en Fiende, da gribe hver MandTil Vaaben for Dem og for Fædreneland!