Sangved Høitideligheden paa Friderichsværk,den 19de December 1801.Nys Krigens fortærende Torden,Med Rædselbebudende Brag,Traf os om vort fredsomme Norden;Hver hasted til dræbende Slag:Fra Ploven vi Bonden saae ile,Og Smeden lod Esserne hvile;Til Vaaben sig skyndte hver Daniens Mand,At værne om Sine, om elskede Land.Hist Fiendernes dødsvangre SnekkerOptaarned’ sig rundt om vor Kyst;Men Faren de Danske ei skrækker,Hver ønsked’ at vove en Dyst:At kiæmpe for Dannemarks Ære,Og trodsende Britter at lære:At Veien til Dannemarks elskede KystDen gaaer giennem Dannemænds trofaste Bryst.Ad Sundet stolt Fienden la’r stande;Nu, Kongestad! gielder det Dig;Men Britten fik blodige Pande,Og Vrag, som var’ fulde af Liig.Selv Nelson sig Fred maa udbede,Og skynde sig bort fra den Hede;Thi Danskemænd kiæmped’, og seirende faldt,Da Dannemarks Frihed og Hæder det gialdt.Nu Freden med tidobbelt YndeTilsmiler os Glæder paa nye,Vi fredelig Syssel begynde,Til roelige Arne vi tye.Men lad kun en Voldsmand os true;Som Lynet opblusser den Lue,Der stedse opflammer hver Daniens MandI Kampen om Hæder for Fædreneland. —Nansen.