Hans Vilhelm Kaalund (1818–85)

Fabler og blandede Digte (1844)

Epigrammer

Vintren og Vaaren
O Pige! jeg vil ikke see
Af Recensent faar man Navnet nu
Dadl ei den, som blind for Livets Glæde
Siig, høie Sandhed, siig, hvi taaler
De Vises Steen
Ak, Verdens Sløvhed er saa stor
Kong Midas rendte paa et Træ
Tag denne farvede Devise
O Verden, hvilket grumt Behag!
Naar Du er dum
Den Mand er ikke stort bevendt, som praler af sin Hjerne
Natur, hvor Lidt har Mennesket Du paa dets Vandring givet!
Niels Ebbesen
Voltaire
Shakespeare
Oehlenschlæger
Grundtvig
Schak Staffeldt
Nuet
Naar Du er træt
Fortrøstning
Jeg hviler med mine Minder
O, jeg har siddet engang som Drot
Tankens Elv
Mørk Himmel
Alverden er syg
Vor Tid
Kom glade Overgivenhed
Kjærligheds Trang
Forbandet Kain udi Ørken gik
Aftenskyerne
Den stille Sø
Det klare Væld
Hirschholm Slot
O, var jeg en Jæger
Til Rosen
Den flyvende Sommer
Verdensgaaden
Til Maanen
Til Trankebar!
Naturens Uforanderlighed
Hvor skal jeg søge Sandhed?
En Drøm
Tankespillet
Vinterbilled
Før Søvnen
To Hænder fik vi
Korset
Efter Uveiret
Sommeraftenens Tusmørke
Eftersommeren
Mismod
Friskt Veir
Følelser ved Efteraaret
Før hun var voxen
Da hun var voxen
Beduinen
Den stumme Sorg

Fabler og Parabler

Keiserkronen
Vandringsmanden og hans Skygge
Billedstøtten
Parykkerne
Dadleren
Cocosnødden
Indsigt og Oversigt
Paafuglen
Knortestokken
Sommerfuglen
Natfiolen
Elephanten og Myggen
Solen og dens Skygge
Skralden
Det lyse Hoved
Iistappen
Formen
Rosen og Tidslen
Flynderen
Vandringsmanden og Tordenskyen
Planeten og Kometen
Guldfiskene
Oldingen og Pogen
Naturens Graad
Sultanen og Bierne
Den unaturlige Mode
Edderkoppen
Til Familien i Præstegaarden
Til Baronesse L
Brynhildes Drapa