En Træorm i en Vinduespost
Et Hul dybsindig monne gnave;
Da flagred ind i Stuen just
En Somerfugl fra Husets Have.
Men Ormen titted af sit Hul;
Den tænkte: Herre Gud, der flyver
Den Sværmer af en Sommerfugl,
Mens jeg i Verden mig fordyber!
Den grov og grov sig længer ind.
Men jeg som heldet stod til Muren,
Jeg tænkte i mit stille Sind:
Saa gaaer det ei blot i Naturen.
Saa er Din Indsigt, min Herr Lærd!
Naar for spidsfindig Haar at dele,
Du glemmer, hvad dog mest har Værd,
Er Oversigten af det Hele.
Glad slap jeg atter Psychen ud;
Den boltred sig i Morgenflammen.
Tak, raabte jeg, tak gode Gud,
At den og jeg vi høre sammen?