Jeg hviler med mine Minder
Under Livets grønne Træ;
Som Børn med blege Kinder
De sidde paa mit Knæ.
Jeg sidder ved Glædens Kilde,
Med Roser om min Lok;
Men hos mig sidder den stille
Erindrings Engleflok —
Jeg jubler med mit glade,
Mit raske Ungdomsmod;
Som visnede Rosenblade
De dandse om min Fod.
De gamle, kjære Minder!
De nævne mig ømt ved Navn;
Naar Dagens Lys oprinder,
Jeg vaagner med dem i Favn.
Naar engang Livets Varme
Forsvinder fra min Kind,
Med dem i mine Arme
Jeg sover stille ind.