Jeg hviler med mine Minder
Under Livets grønne Træ;
Som Børn med blege Kinder
De sidde paa mit Knæ.
Jeg sidder ved Glædens Kilde
Med Roser om min Lok,
Men hos mig sidder den stille
Erindrings Engleflok.
Jeg jubler med mit glade.
Mit friske Ungdomsmod;
Som visnede Rosenblade
De dandse om min Fod.
De gamle, kjære Minder,
De nævne mig ømt ved Navn;
Naar Dagens Lys oprinder,
Jeg vaagner med dem i Favn.
Naar engang Livets Varme
Forsvinder fra min Kind,
Med dem i mine Arme
Jeg sover stille ind.