Man skriver fra Syd paa Jorden:
Her er det alt Foraarstid;
Jeg sidder heroppe i Norden
Og seer paa Sneen hvid.
Italien, Dine Roser
Alt blomstre i yppig Flor;
Men over de frosne Moser
Henbuldrer en Storm i Nord,
Det fyger om Byens Tage,
Det fyger i Bondens Gaard,
Om Kirketaarnet en Krage
Mod Blæsten sin Vinge slaaer.
Men her er saa luunt herinde,
Her mærker man Sneen ei!
Dog sidder Du der, Veninde,
Og spørger: naar kommer Mai?
Saa yndig i Dagligkjolen,
Med Kappen paa blonde Haar,
Du længes nok efter Solen
Og efter den milde Vaar.
O, lad over Nordens Høie
Kun fyge den hvide Snee,
Jeg kan i Dit klare Øie,
Et evigt Foraar see!