Natur, hvor Lidt har Mennesket Du paa dets Vandring givet!
Den plumpe Bjørn Du knapper selv en Foerværkspels om Livet,
Paa Faarets Fødder trækker Du de varme uldne Strømper
Og giver Saal til Hestens Skoe; men hvad fik jeg, jeg Stymper!
Jeg Støvter kjøbe maa og Skoe, om Hatten ei at tale,
Og bøde selv med Kjoleskjød paa Mangelen af Hale;
I Faar og Heste har den frit, hvor jeg misunder Eder!
Her har en Regning jeg igjen nu faaet fra min Skrædder.