Kalliope
→
Poets
→
Edvard Egeberg
→
First lines
Edvard Egeberg
(1855–1938)
Works
Poem titles
First lines
Biography
Søg
D
Da du var bleven Kjolen kvit
De store Skove sove
Den favner vidt, den store Fred
Den kan kvæge som Vindens kølende Drag
Den stærke Krist paa Himmeltronens Hynder
Dens Bølger er i Vindes Strid
Der er en Bæk, dens Løb er stridt
Der er en Tid, da Livets Uro dæmpes
Der kommer en Tid, da min lille Dreng
Der stod en lille Bøg paa Bakkehældet
Der staar de, bygget op af Sten og Grus
Det lille Pumpeværk derinde
Det, som vi inderst inde tror, vi naar
Dit Øje flakker uden Maal
Dit Øjes Glans mig minder Gang for Gang
Du, som mig Gud har sendt til Trøst
E
Et Hjulspor blev i Bakkeskrænten skaaret
G
Gid Livet handle mildt med dig
H
Hans Sjæl har kendt de stærke Strømme
Hvad er et Hjem? — Et Sted, hvor Dagen rinder
Hvor bløde er dog ikke Barnets Hænder
Hvor Bøg og Birk paa Bakkehældet luder
Hvor kort er Tiden med de røde Kinder
Hvor Solen kun sjældent naar ned
Hvorfor kan jeg ikke Stjernen naa
I
I Tidens Løb saa meget sammen ramler
J
Jeg har i Heden tæt herved
Jeg synger ej min egen Lov
L
Langt videre, end vore Øjne kan naa
Lidt Eg, lidt El, lidt Birk og Pors
M
Mangen Gang i Livet det mig hændte
Med Randselen fyldt af Døgnets Strid
Min lille Dreng, jeg giver dig
Mørk er Skoven, tavs er Fuglekoret
N
Nu drejes Nøglen om igen
Nu luer Himlen som et Baal
Naar Nattens Skygger sig om Lejet breder
Naar Sneen falder tyst ved Solhvervstide
Naar Øjet lukket bli’er for sidste Gang
P
Paa Livets store Kirkegaard
S
Saml i dit Bryst, før du synger
Skønt Dagen glider saa stille
Som fredløs drog jeg alle vide Vegne
Stille laa i Nætter og i Dage
T
Træffer du en Mand, der blegned
V
Vi stod ved Havens Laage, han og jeg
Vil vi da, mens Julelyset brænder