Vil vi da, mens Julelyset brænder,
og mens Glæden stakket Stund er Gæst,
trykke vore Smaabørns bløde Hænder
— det er jo de bløde Hænders Fest.
Gid de altid være varme, bløde,
tillidsfulde, aabne som i Dag,
saa de stedse kærligt andres møde,
ikke knytte sig til Næveslag!
Lad os glædes ved de klare Øjne!
Barneøjet ser dog Himlen bedst,
ser kun Helligdag, hvor vi ser søgne;
— Jul er og de klare Øjnes Fest.
Gid de Julelysets Glans beholde,
saa de ej i Vinternattens Slud
blive haarde, sløve eller kolde
eller maaske ganske slukkes ud!
Ja — mens Stjernen blinker i det høje
i vort Nordens kolde Julenat,
bede vi det store Verdensøje
vogte vore Børn, vor bedste Skat.