Der kommer en Tid, da min lille Dreng
som stille i Hjemmet gror,
vil vokse fra Hjem og fra Barneseng
og rejse fra Fa’r og Mo’r.
Der kommer en Dag, da dit Barnesmil
ej lyser i Stuen her.
Da skyder Sorgen sin hvasse Pil
og rammer mit Hjerte nær.
Ja, Stuen her, hvor din Latter klang,
hvor lystig du travede om
paa dine Smaafødder Dagen lang,
vil synes mig trang og tom.
Og derfor trykker jeg fast i Favn
hver Dag, jeg faar paa Borg,
jeg ved, de betales skal med Savn
af en Tid, jeg venter med Sorg.