Du, som mig Gud har sendt til Trøst
paa denne mørke Jord,
gid du maa bygge i dit Bryst,
en Kirke, høj og stor.
En Kirke stor, som hvælver sig
og højt mod Himlen naar,
hvor lyse Tankers Mælkevej
med klare Stjerner staar.
Gid der maa vandre Orgelbrus
de Søjler stolt forbi,
med Jubelsangens glade Rus,
med evig Glæde i.
Dertil et Chor, hvis Alterbord
har altid tændte Blus,
som minder om med stærke Ord,
at Kirken det er Guds.
Og gid din Kirke, høj og fri,
maa spænde vidt sin Favn,
saa den kan rumme mange i
det ene, store Navn.