Saml i dit Bryst, før du synger
Himlens Gud din Sang,
alt hvad der Sjælen forynger:
Livets mangfoldige Klang:
Vindens dæmpede Susen,
Fuglens kvidrende Fryd,
Havets vældige Brusen,
— hver en vækkende Lyd.
Saml i din Sjæl, før du beder,
Tanken om Stjernernes Glans,
Rummets fjerneste Steder,
Klodernes taktfaste Dans
gennem de mægtige Sale,
Herren i Tavshed bebor,
da vil din bedende Tale
finde de ydmyge Ord.
Saml i dit Sind hvert et Minde,
som gjorde Hjertet glad,
fjern, hvad der snylter derinde:
smaatskaaren Vrede og Had.
Tænk paa hvert kærligt Øje,
tænk paa hvert Hjertebud,
førend du gaar til den høje,
mægtige, kærlige Gud.
Da bli’r der Sang derinde,
da tinder Bønnen Ord,
da bliver Sjæl og Sinde
grødefuld Foraarsjord,
da vil Bønnen og Sangen
vokse som Rugen i Vaar,
stige som Fugl over Vangen,
indtil den Himmelen naar.