Kalliope
→
Digtere
→
Carl Bagger
→
Førstelinjer
Carl Bagger
(1807–46)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Henvisninger
Biografi
Søg
A
Aldrig glemmer jeg den skjønne Dag
Aldrig glemmer jeg den skjønne Nat
At oversætte Byron!« — Søde Bro’er!
D
Den gode Kong Fredrik den Anden
Dengang da Maanen i de græske Lunde
Dengang Flammen greb i Gavl og Tag
Der Jagt paa Gurre hver evige Dag
Derhenne ved Kirkegaardsmuren
Det er nu en Vane, det er nu en Skik
Det Gamle har lagt sig nu til Ro
Det som sig lønligst rører
Du boer i et andet Land, end jeg
Du glimrende, Du skjønne
Du, hvem en mægtig Guddom gav dit Kald
Du træder paa en farlig Bane
Du vælge Dig Venner til Hjertero
Død er nu Jesper!
E
En lang, en sygelig Drømmervei
Et Skildt er dog et herligt Tegn
F
Farvel! Det stærke Dyr skal ud at svømme
Fra Kullagunnarstorp de Svenske saae
G
Græd ei, naar Bladet ved Løvfaldstid
H
Hei, mine Gutter, nu styrer Barkassen
Herr Greven stod ved Vinduespost
Hvi vil I sørge, for I seer et langt
Hvide Søfugl, stands din Flugt
Hvo vover det? enten den skaldede Mand
Hvor hurtigt flyver ikke Tiden!
Hør mig, min Dreng! — Forinden jeg bortreiser
Hør Vennernes Sang
I
I det rige, stolte Genua
I kjender Alle den berømte Cid!
Imod Sydvest paa Sjællands friske Strande
[Foraaret]
Imod Sydvest paa Sjællands friske Strande
[Juliane Marie Fiedler]
Intet Strøg paa Violinen?
J
Jeg følte en uendlig, stille Stræben
Jeg stod ved Fjorden og saae derpaa
K
Kom, hvis til Ørkenøerne du vil
Kong Frederik spored høien Hengst
Kong Fredrik stod heel tankefuld
L
Lytter Alle til min Tale
M
Man reiser til fremmede Byer
Mange Stjerner sees paa Himlen staae
Mange store Herrer følge
Medens Christian Winthers milde Haand
N
Nedgangen var den franske Sol, som fordum
Nu er der grønt og smukt paa Landet
Nu er der i det hele Herred
Naar kommer Vaaren vel?
Naar modfaldent Hjertet i Brystet slaaer
O
O! der er smukt her i det fyenske Land
O, hvor skjønt er Livet! hvo vil gjerne
Ogsaa Du! ja, hvorfor ikke?
P
Paa Gulvet gik Fanny op og ned
S
Sover Du Lille? Øiet er lukket
Stat op, Du Ridder Strange
Søren, saa kom da nu, Søren, min Ven!
Saa blev den Urne meislet endelig
Saa taled Annas Mund iløn
Saa tidligt, Morgenrødens varme Barn
T
Thora, da de mumled her
Til Sevilla! til Sevilla!
To store Dyr i Luften tumle sig
Tænk Dem en Orlogsbrig paa Havet
V
Ved hviden Pol, useet af Jordens Barn
Vift frit paa Nutids Bølge
Y
Yngling, o Du, hvis livlige Sands er aaben for Stordaad
Z
Zulma, ved Kysten ankre nu Skibe