† A. Müller
(Conferentsraad, Høiesteretsassessor, Com. af Dannebroge)
(Conferentsraad, Høiesteretsassessor, Com. af Dannebroge)
„Hvi vil I sørge, for I seer et langt,
Et daadfuldt Liv den travle Jordgang endte?
Siig, havde dette Liv ei naaet hvad mangt
Et andet ei at opnaae turde vente?
Var ei den Dødes Værk, det velbekjendte,
Et Omfang af hvad Mennesket formaaer?
Hans Liv! vend Øiet did, det taareblændte,
Og see! et fuldendt Landskab for Dig staaer,
Saa smukt, som Du paa Jord at see det faaer,
Med Sommersø, med Blaaluft og med Vaar”.
„Naar Uhret gaaet har den lange Dag
Og viist Minut, Secund, saa sikkert, troe,
Maa det da ikke slaae sit tolvte Slag
Og pege paa den stille Midnats Ro?
Hvad vil I meer? vil I fra Himlens Bo
Nedkradse ham en Evighed paa Jorden,
Vil eet Liv I forlænge ud til to?
See, hver en Daad, som man i Syd og Norden
Af een Mand fordre kan, er fuldbragt vorden,
Hvi vil I vredes da paa Verdens Orden?” —
Saa spørger Philosophen — muligt Flere —
O svar dem Du, der græder ved hans Grav:
Nei Kongen, Staten, Verden kan ei Mere,
Kan Meer ei fordre, end hvad Denne gav.
De, som i Frastand, hist fra Hytten lav,
Den Døde kjendte, hist fra Stormandssalen,
De veed, at hvert hans Skridt var maalet af
I Tommer efter Retsinds feilfrie Alen;
Naar Solen skinnet har, de see dens Dalen
Med Følesløshed, kjender ei til Qvalen.
Men vi, som mindre fjernt hans Hjerte vare,
Som stirred mere frit ind i hans Sind,
Den meer fortrolige, den mindre Skare,
Hvem Lykken vied til hans Nærhed ind,
Vi trøstes ei, fordi vi kan forklare
Naturens Død af en naturlig Grund:
Vi saae, hver Levedag var vel en Fare,
En grufuld Nærmelse til Dødens Blund;
Forstanden saae det, men til sidste Stund
Var Hjertet blindt, veemodig taus vor Mund.
O Du, hvis Sjæl for Ynglingen stod aaben,
Hvis Arm mod Oldingen var hjælpsom strakt,
Du Manges Trost, ei blot i Fløielskaaben,
Men i din simple borgerlige Dragt
Trøst for Enhver af Sorgen nær Dig bragt,
Du bli’er ei glemt paa een Dag eller tvende,
Du stirres paa, skjøndt jordet uden Pragt!
Ei Sorgen er med Togets Gang tilende,
Tidt vil vor Tanke, tidt sig til Dig vende,
Skjøndt ønske Dig tilbage ei vi nænne.
Patricierne maae nu dit Raad undvære,
Din Haand har lukt for fattig Borger sig,
Du, Fader ikke blot for dine Kjære,
Men Fader for Enhver, som søgte Dig!
Og Du, som stedse mild og hjertelig
I Tale overbar med Ven og Fjende,
Kun saae det Gode, fjern fra smaalig Krig,
Dig maatte Herrens Tjener intet Minde
Ved Kisten sætte, ei han maatte binde
En Krands, hvor tusind Blomster var at finde!
Jeg troer paa Christus, ham, som dræbte Døden,
Jeg troer, at hæve sig kan hvad der faldt,
Jeg troer, bag Natten ligger Morgenrøden,
Jeg troer, at Urnen ikke gjemmer Alt:
Der er en Verden, har man mig fortalt,
Hvor vore Haab bli’er Virkligheder sande,
Hvor evigt Formens Skjønhedslove gjaldt,
Hvor ei i Taarer dunste Havets Vande,
Hvor ingen Fure rynker Englens Pande,
Der, Müller, der er Du, i Edens Lande!
Er der usynligt Vei fra her til hisset,
Tør disse simple Stropher vel Dig naae!
Vil Ingen her dem elske, dog forvisset
Jeg er, at Du dem ikke vil forsmaae;
Du vil en dæmpet lønlig Røst forstaae
Og stille venligt mine Suk ved Siden
Af dem, der fra din egen Kreds udgaae.
Held Den, der kan, som Du, fuldende Striden,
Hver Fordring fyldstgjøre, stor og liden,
For Evigheden leve som for Tiden.