Ved Habyssinierinden Machbubas Grav
(Efter det Tydske.)
(Efter det Tydske.)
Saa tidligt, Morgenrødens varme Barn,
Vil Du Europas Søn til Taarer bringe?
Saa brat Insektet fløi i Samlers Garn,
Med deiligt Guldstøv paa den unge Vinge?
Jeg veed, hvem der har Dig til Maalet bragt:
Fyrst Pückler, Semilasso, som paa Marked
Dig til Slavinde kjøbte, han har lagt
I Grav din Fred, har Rosens Qvist afbarket.
Han lod ei Blomsten staae hvor han den saae,
Hvor Orientens Pragt sig aabenbarer;
Med Pral han slæbte den fra Vraa til Vraa
Med sine Zebraer og Dromedarer!
Du, som var vant til krydret Lotus-Duft,
Ei vant til Boa og til Brystbandager,
Indaande skulde nu en sandkold Luft
I Pückler-Muskaus nybagte Plantager!
Machbuba var for Nord ei skabt, er stemt!
Hvad Hjertet længselsfuldt har lidt— hvo veed ’et?
Det Hjerte har i Alkohol Man gjemt,
Det, som Fyrst Pückler aldrig har besiddet!
Og Aanden gaaer til Bahr-el-Azraks Læ,
Fjernt over Preussens skarpafmaalte Linier,
Til krøllet Negerdreng ved Daddeltræ,
Fra Lausitz til den brune Habyssinier!
Ja, Pückler! der er hendes unge Aand,
I Hjemmet mellem Palmer og Plataner:
En Struds Du føre kan i Ledebaand,
Men ingen Aand, som Evigheden aner!