† Frederikke Kirstine Hempel
(Død i September 1839)
(Død i September 1839)
Why should we mourn for the blest?
Byron
Græd ei, naar Bladet ved Løvfaldstid
Til Jorden synker;
Den Kind, der i Somren er glat og hvit,
Faaer om Vinteren Rynker.
Græd ei, naar en Pilgrim sin lange Gang
Har smukt fuldendt
Og Dødsenglen under Psalmeklang
Har Faklen vendt:
Den, som sig fra vore Blikke fjerner,
Skal gjensees i andre Kloder og Stjerner.
Græd ei — dog jo, græd, Datter og Søn,
Naar Taarnklokken ringer,
Og Moder man under Sang og Bøn
Til Kirkegaard bringer!
Græd ei — dog jo, græd og, Huusbond, med,
Naar din Hustru kjære
Forlader sin Arne, det hjemlige Sted,
Som hun røgted med Ære!
Det er netop her ved Cypressen og Baaren,
At Gud i sin Naade skjænked os Taaren!
O! Fleer end Huusbond og Datter og Søn
Veemodigt stande,
Og folde Haanden til stille Bøn,
Med samlet Pande!
Hun var en Moder for Fleer end sin Slægt:
Med kjærlig Mine
Hun tog i sin signende Varetægt
Langt Fleer end Sine!
Hun tog de Store, de Smaae, dem Alle,
Der blot hende vilde Kjærmoder kalde.
Siig: kjendte Du ei hendes lyse Aand,
Hendes klare Pande? — — —
En Stund bød Herren, i Gibeon
Solen stille stande!
Nu vandrer den atter sin Straalegang
Forbi glimtende Stjerne,
Istemmer Sphærernes rullende Klang
I det dybe Fjerne;
Med sit vante Lys den gaaer i det Høie,
Saaledes som før den saaes af vort Øie.
Farvel! forsvind i det dybe Blaae,
Nu Skyerne vige!
Vist hisset skal Du Erstatning faae
I Aandernes Rige!
Erstatning fordi Du tilsidst saa tidt
Tungt sukke skulde,
Erstatning for Alt hvad din Sjæl har liidt
Her oven Mulde!
Dig sætter din Frelser i Fredens Lande
En Seierskrands om den elskte Pande.