Henrik Greensteen (1833–95)

B

Besee, beundre, ja, det gjør saa Mange

D

Da jeg var ung, da var jeg from

De glede stille hen, de svale Vinde

De mødtes lønlig i en Vinløvhytte

Den gamle Fyrste ruger Dag og Nat

Den unge Fyrste staar, naar Timen kalder

Der hersker Tavshed i den mørke Stue

Der sad en Fugl paa Bøgekvist

Der staaer mod Norden et Kæmpebjerg

Der var en Røver, kaldet Sorte-Burcchardt

Det er en Foraarskvæld. Han sidder ene

Det er kun Urter fra min lille Have

Det er Vaar med grønne Grene, det er Vaar i Dag

Det var en Sommeraften. Jeg sad ene

Det var netop Aftnen før Sankthansdag

Diogenes gik langsad Alfarvei

Du drager Sindet, underfulde Strand

Du er en Blomst

Du Mand, som Tidens sære Tegn vil raade

E

Elys Kirkeklokker ringe over Land

Et Sagn mig drages til Minde

F

Fra Morgen til Aften at fylde Blanketter

G

Gud Amor er et Barn, og angst han skyer

H

Hun er en meget gammel Kvinde

Husker Du den gamle Mølle

Hvilken frisk og deilig Plaine, hvilke

Hvor Klinten luder ned mod Strand

I

I Venner, synger en Sørgesang

Ifald engang der kom en Gjest fra Fjældet

J

Januar, Februar Kulde har

Jeg klager over, at Elskovs Glød

Jeg ved jo nok, du høje

Jeg vilde gerne dø, da jeg var ung

K

Kaspar i sin Kiste

Kjender Du Sagnet om en Riddersmand

Kommer hid en Gang, Børnlille

L

M

Min Tanke, som en Vandrer, mat

N

Nu har du naaet de syvti Aar

Nu kommer Søen gyngende

Nu ligger hun i sit Jordehus

Naar Sommerfuglen glad og genfødt tvinger

P

Paa Monte Pincios høje Top

S

Sangeren triner for Landets Drot

Snurre, snur min gamle Rok!

T

To mægtige Aander her paa Jorden raade

Tys, med Fingren paa min Mund

U

Uden Sang og sørgmodig

V

Ved et nedbrændt Lys en fattig Kvinde

Venner med graanet Haar!

Vi samles her for første Gang

Vort Land, vort Fædreland! den unge synger