Den gamle Mølle
(1854.)
(1854.)
Husker Du den gamle Mølle
ved den grønne Møllesø
med en bøgeskygget Ø?
Husker Du den store Stue,
Sand paa Gulvet, fiin og peen,
og den gamle Møllers Hue,
hvor det var en pudsig een!
Og saa Møllehjulets Snurren
og de hvide Duers Kurren!
Husker Du den gamle Mølle,
Lilien i den stille Sø,
Bøgen paa vor egen Ø,
Bøgen, som med sine Blade
danned os et sikkert Skjul,
hvor vi sad og var saa glade,
naar det store Møllehjul
ret de dovne Bølger pidsked?
Husker Du, hvad der vi hvisked?
Husker Du den gamle Mølle?
Øen var vor egen Grund.
Det var der, at Du Din Mund
gav mig hen til Kys saa søde.
Husker Du, da saa vi to
kom iland saa luerøde,
og den gamle Møller lo,
vilde Du Dig skamfuld gjemme?
Ak, jeg skal det aldrig glemme!
Husker Du den gamle Mølle?
Der, hvor Møllehjulet gik,
driver man en stor Fabrik.
Der er Arbeid, grimme Svende,
Splid og Larm og Steenkulsrøg.
Og vort Træ blev brugt til Brænde.
Men Du har vel glemt vor Bøg?
Du har Alting glemt, desværre,
for Fabrikken og dens Herre!