Henrik Greensteen (1833–95)
Greensteen, Henrik Jørgen, 1833–95, Forfatter. Han er født 12. Okt. 1833 paa Jægerslund ved Roskilde. Faderen, Andreas G., var Godsforvalter paa Rygaard, men efter hans Død flyttede Moderen, Maria f. Petersen, til Slagelse, fra hvis Latinskole Sønnen dimitteredes 1851. Han tog theologisk Embedsexamen 1859 og ansattes 1879 som Inspektør ved Kommuneskolen paa Kapelvej, hvilken Stilling han 1883 ombyttede med den tilsvarende ved Matthæusgadens Skole. G. udgav allerede 1859 et lille Bind Digte og har senere udgivet «Fra Fjæld og Dal» (1875) og – i Forening med Carl Andersen – «Prosa og Vers» (1876), begge Billedværker med Text af forskjellige Forfattere. I illustrerede Blade og Tidsskrifter (navnlig i «Nutiden») har han stadig ladet fremkomme ikke faa Digte af overvejende lyrisk Karakter. G. døde 11. Juli 1895.
Sophus Bauditz in Dansk biografisk Lexikon, C. F. Bricka (red.), Kbh., 1889, bd. VI, pp. 197–198.
Greensten, Henrik Jørgen, dansk Forfatter og Skolemand, f. 12. Oktbr 1833 i Roskildeegnen, d. 11. Juli 1895 i Kbhvn, blev Student 1851, cand. theol. 1859 og ansattes 1879 som Inspektør ved en københavnsk Kommuneskole. 1859 udgav han et Bind Digte og udfoldede senere en stadig, men sparsom Produktion af overvejende lyriske Digte, som findes spredte i Blade og Tidsskrifter. De er gennemgaaende fine og elskværdige i Følelsen, af og til prægede af et ret ejendommeligt satirisk Lune og altid smukke i formel Henseende. En Samling af hans Digte er udgivet efter hans Død med et Forord af Ungdomsvennen Bjørnstjerne Bjørnson.
S. Müller in Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg, 1920.
Greensteen, Henrik Jørgen, 1833–95, Forfatter. F. 12. Okt. 1833 paa Jægerslund, Rye Sogn, Voldborg Herred, d. 11. Juli 1895 i Kbh., begr. paa Frbg. Forældre: Godsforvalter Andreas G. (ca. 1795–1834) og Anna Maria Petersen (1806–85). Ugift.
G. blev 1851 Student fra Slagelse og tog 1859 teologisk Embedseksamen, hvorefter han valgte Skolevejen. 1879 blev han Inspektør ved Kommuneskolen paa Kapelvej, hvorfra han 1883 forflyttedes til Matthæusgades Skole. Hans Interesse for Skolegerningen gav sig bl. a. Udslag i Udgivelsen af forskellige Lærebøger. Allerede fra sin tidligste Ungdom syslede han med Digtningen; helt fra Studieaarene og til sin Død skrev han Vers, som tryktes i Blade og Tidsskrifter (»Fædrelandet«, »Nutiden«, »Illustreret Tidende«). Selv udgav han kun en enkelt Samling, »Digte« (1859) — af overvejende lyrisk Karakter —, men efter hans Død udkom ved Einar Christiansen et Bind »Udvalgte Digte« (1898) med en noget højstemt Indledning af Ungdomsvennen Bjørnstjerne Bjørnson. — Særlig betydelige er G.s Vers vel ikke, men de er i formel Henseende smukke og bærer med deres Blanding af Vemod og Friskhed og deres ret ejendommelige satiriske Lune Bud fra en fin og kultiveret Personlighed. — Sammen med Carl Andersen udgav G. Billedværkerne »Fra Fjæld og Dal« (1875) og »Vers og Prosa« (1876), begge med Tekst af forskellige Forfattere.
K. K. Nicolaisen in: Dansk biografisk Lexikon, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 2. udg., 1932–44, bd. VIII, pp. 298–299.
1833
Greensteen født i nær Roskilde.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.

Greensteen: Digte.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1895
Greensteen død i København.
1898

Greensteen: Udvalgte Digte.