Vægtervise
(Utrykt).
(Utrykt).
Da jeg var ung, da var jeg from
et Lam paa Præstens Mark —
hvis dengang en og anden kom
for at svippe mig
eller klippe mig,
jeg voved knap et Spark.
Jeg havde lært min Kristendom,
men var dog Kød og Blod —
og jeg var ung og jeg var from,
og jeg lemped mig,
og jeg dæmped mig,
fordi jeg mangled Mod.
Jeg drømte om en Friheds Sol
alt efter Tidens Skik —
et Lys om Folk og Kongestol —
men min tamme Drøm
i den samme Strøm
som andres Tro forgik.
Min Tankes Vinge var der lagt
en Lænke tæt omkring —
af Fejgheds ynkelige Magt
og af Vennenik
og af Frændeskik
var smeddet Ring ved Ring.
Og i mit Hjerte sad der stængt
en Kedsomhed og Trods —
nu ligger Lænkebøjlen sprængt,
mine Fæller er
de Rebeller, der
i Lysets Kreds vil slaas.
Jeg kæmper nu i Frimænds Lag,
som det er min Natur, —
jeg holder Vagt ved Nat og Dag
med mit runde Skjold
mod den onde Trold,
som kun vil Baand og Bur.
Jeg er kun Vægter paa et Tåarn
men er i Lysets Lejr:
der, hvor jeg aldrig stod tilforn
i den ranke Hær
med de blanke Sværd
jeg staar og venter Sejr.