Bryllupssang
(1895).
(1895).
Det er Vaar med grønne Grene, det er Vaar i Dag,
da du rejser egen Arne under Majløv-Flag,
du, der sidder der og smiler,
mens dit brune Øje hviler
paa den sløromvundne, hvide
Jomfru ved din Side.
Det er Vaar med grønne Grene — og en dugmild Regn,
naar hun gaar fra Faderhjemmets fredelige Hegn —
med de fine Kinders Rødme,
med sit Hjertes hulde Sødme
for mod nye Maal at stævne
med sin unge Evne.
Det er Vaar i unge Hjerter, naar du vandrer fro
med din yndige Veninde didind, hvor I to
skal, i Kærligheden trygge,
sammen plante, sammen bygge
og fortrøstningsfulde hele
Livets Indhold dele.
Vaaren viger — Somren stiger, blomstrende og blid.
Delende hinandens Tanker, fælles om jer Id,
fælles om de fagre Drømme,
der i Bølgens Solspejl svømme,
skal I, elskende hverandre,
gennem Somren vandre.