Jubilarene drikke for Ungdommen
(1883).
(1883).
Venner med graanet Haar!
Naar det er Efteraar,
vinker den funklende Drue,
og med fordoblet Glans
Mindernes Stjernekrans
tindrer paa Himmelens Bue.
Kærligheds første Drøm,
Farten mod Vind og Strøm
frem imod Maal, som var fjerne,
Venner, vi misted, ses
hist i den lyse Kreds
hilsende — Stjerne ved Stjerne.
Mindernes Stjerneskær
er vel en Lovsang værd:
Aftnen i Høst det forskønner.
Men det gjør vemodstung!
Verden, endnu hel ung,
føder jo kraftige Sønner!
Medens vor Drøm og Strid
blinker saa fjern og blid
over de skiftende Bølger,
Venner med furet Kind,
løfter med haabfuldt Sind
Glasset for Slægten, som følger!
Ønsker den unge Slægt,
at den maa Stævnen kækt
skyde i skummende Vande,
elskes og elske fro
og med Columbus-Tro
styre mod ukendte Strande!
Ønsker den til Farvel,
at i en høstlig Kvæld
alt, hvad den virked og voved,
maa som Orion selv
lyse fra Himlens Hvælv
skinnende ned paa dens Hoved!