Der sad en Fugl paa Bøgekvist
og sang i Skovens Kroner.
En Jæger sanged den ved List,
men ikke dog dens Toner.
De svang sig om i Busk og Hæk
og flagred frit i Lunden,
der kneiser hist saa frisk og kjæk
med Tusindfryd i Bunden.
Tidt ind til Fuglens Buur de klang
igjennem Hyttens Rude.
Men den er død, fordi sin Sang
den skiltes ved derude.