De tabte Vaaben(1887.)Kjender Du Sagnet om en Riddersmand,der bliver skilt fra Hæren og maa dvæleen Nat i Fjendens Land?Alt mens han sover, Tyvebander stjælehans panserklædte Hest, hans Sværd og Skjold.Han vaagner vaabenløs i mørke Skove,og han, der trodsed Døden hundred Gange,er bleven fejg og bange,og der er ingen Idræt, han tør vove.Han frygter Svig og Voldaf hver en Stimand, der har Kniv og Dolk,af hver en Stodder, der har Kæp og Næve.Men gode Feer i hans Fodspor svæve;de skænke ham et Sværd, et Skjold, en Ganger,og han bli’r atter Ridder, Helt og Sanger.Saaledes Du, mit Folk!Det nytter ikke: Vaaben maa Du bære,i Vaaben maa Du øves,saa længe som der stjæles og der røves,om Du vil staa med Livsblus paa din Kind,med Frimands Tanker og med Frimands Sind.